VK-regeringens kommende lovforslag om et forbud mod eksklusivaftaler vil entydigt rette sig mod overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Men de juridiske problemer med eksklusivaftalerne er større i erhvervslivet, mener juraprofessor Ruth Nielsen fra Handelshøjskolen i København.

- De juridiske problemer i forhold de liberale erhverv er reelt større end på arbejdsmarkedet. Man kommer ret let i konflikt med EU's regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser, sagde hun på en høring om eksklusivaftaler, Kristelig Fagforening torsdag havde arrangeret på Christiansborg.

Som eksempel nævnte Ruth Nielsen tandlæger, som i en vis udstrækning bevæger sig over landegrænserne. Her kan det danske krav om medlemskab af tandlægeforeningen udgøre en barriere.

Beskytter mod social dumping

Når det gælder overenskomsterne konstaterede Ruth Nielsen, at eksklusivaftalerne har en funktion, idet de beskytter mod social dumping.

Hvis en lille, uorganiseret arbejdsgiver har en overenskomst med en eksklusivaftale, har fagforeningen lettere ved at kontrollere, at han for eksempel ikke ansætter billig, udenlandsk arbejdskraft.

Ruth Nielsen mener ikke, at et forbud er en juridisk nødvendighed her og nu. Men retspraksis er ikke statisk - den flytter sig. Og hun forudser, at det inden for de næste 30 år vil blive nødvendigt med et forbud, hvis Danmark skal blive ved med at leve op til menneskeretskonventionen og dermed til EU's retskrav.

- Udviklingen går i den retning, og man bør begynde at diskutere andre måder til at beskytte sig mod lavtlønskonkurrence. En mulighed er at indføre mindstelønninger ved lov, som man har i otte EU-lande. En anden mulighed er almengyldige overenskomster, som sikrer, at de opnåede rettigheder bredes ud til lønmodtagere uden overenskomst. De eksisterer i alle EU-lande på nær Danmark, Sverige, Italien og England, sagde hun.

Dansk Folkeparti er til at tale med

Om regeringen kan for flertal for sit forslag, står hen i det uvisse.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, sagde ved høringen, at partiet principielt er imod eksklusivaftaler, og at lovforslaget derfor burde omfatte eksklusivaftaler af alle slags - også dem for læger, advokater, landmænd og husejere.

Desuden hælder partiet til at bevare eksklusivaftalerne nogle år endnu som beskyttelse mod billig arbejdskraft fra de nye EU-lande i Østeuropa, men høringen gav indtryk af, Dansk Folkeparti er til at tale med - i hvert fald sammenlignet med udmeldingerne fra partiets landsmøde i sidste måned.

Til salg for et par udvisninger

Det var også konstateringen fra Socialdemokraternes Bjarne Laustsen.

- Jeg tvivler på, at Dansk Folkeparti står fast. Deres modstand holder vel kun, til regeringen tilbyder at udvise tre muslimer, sagde næstformanden for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Han understregede, at det bør være op til arbejdsmarkedets parter, om de vil have eksklusivaftaler eller ej.

- Det skal vi ikke blande os i, lige som vi heller ikke skal blande os i, om husejerne på en vej er tvunget ind i grundejerforeningen. Det kan jo være ganske fornuftigt, så man er sikker på, at alle er med til at betale for snerydningen. Samfundet er gennemsyret af eksklusivaftaler, og det, regeringen er ude i, er endnu et ideologisk felttog mod fagforeningerne. Det er hykleri, sagde Bjarne Laustsen.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, bekræftede, at der i denne omgang kun kommer et forslag om at forbyde eksklusivaftalerne på arbejdsmarkedet. Men han oplyste, at de enkelte ministerier er ved at gennemgå, om de kan have problemer, og at det eventuelt kan føre til flere forbud.