Lad de pårørende betale den reelle pris for, hvad det koster at udføre begravelser og pleje gravarealer. I dag ydes der en langt større service, end der betales for.

Sådan lyder anbefalingen fra 3F i forhold til den aktuelle kritik af, at folkekirkens udgifter, blandt andet til personaleomkostninger, løber løbsk.

3F organiserer gartnere og gravermedhjælpere på landets kirkegård.

Og dette personale bruger langt den største del af deres arbejdstid på pleje af gravstederne.

Familien plejer ikke meget mere

- Gravstederne plejes i mindre og mindre grad af familierne selv, men i stedet af kirkegården gennem ét eller flerårige vedligeholdelsesaftaler. Men mange steder sker det til en pris, der ligger under de reelle udgifter. Man kunne sagtens tage den pris, det rent faktisk koster, siger forhandlingssekretær i 3F's offentlige gruppe, Hanne Gram.

I dag fastlægger det enkelte menighedsråd selv prisen for, hvor meget de pårørende skal betale. Nogle steder er der for eksempel ekstrabetaling for dem, der ikke er medlem af folkekirken.

- Men samtidigt ligger der også et stykke kulturhistorie i vores høje standard, når det gælder vedligeholdelse af kirkegårdene. Og det er altså det, menighedsrådene og Folkekirkens medlemmer ønsker, understreger Hanne Gram.

Større enheder og samarbejder

Politiken og andre medier har i den seneste tid beskrevet, hvordan kirkegårdenes iver efter blandt andet "egne folk" og "egen maskinpark" driver unødvendige ressourcer ud af folkekirken.

Hanne Gram understreger, at lønudgifterne til personale ikke er steget så meget, når det gælder selve kirkegårdene. Her er de steget med 1,6 procent i gennemsnit over de seneste 10-12 år.

Lønudgifterne til kirkens øvrige ansatte er derimod steget med 2,3 procent. Primært på grund af en øget ansættelse af sognemedhjælpere.

Men generelt bifalder 3F flere samarbejdsaftaler mellem kirkegårde og deciderede sammenlægninger.

- Større enheder er vejen frem. Det giver en mere rentabel brug af både maskinparken og medarbejderne, siger Hanne Gram, som dog mener, at tårnhøje udgifter til indkøb og drift af maskiner lidt er en myte.

- Der er faktisk kun en lav mekaniseringsgrad på kirkegårdene. Men fik man samlet flere kolleger i større enheder, kunne man til gengæld udnytte maskinerne langt bedre og dermed også undgå arbejdsskader og det hårde slid, der er i branchen, siger hun.

Menighedsrådenes kerneopgaver

Hanne Gram sætter ligesom andre kritikere spørgsmålstegn ved, om menighedsrådene - som det sker i dag - er de bedste til at agere arbejdsgivere. I kraft af blandt andet snesevis af sager om forkert indbetalt pension og løn, som 3F-afdelinger hvert år kører for medlemmerne, kender hun til menighedsrådenes til tider tvivlsomme administration.

- Man burde overveje, om menighedsrådenes kerneopgave er at være arbejdsgiver - eller om de udelukkende skulle varetage det, de selv ønsker, nemlig at drage omsorg om kirkens liv. Jeg tror, det ville pynte på regnskabstallene, siger Hanne Gram.