Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Banedanmark vil koncentrere sig om kerneopgaverne - resten udliciteres. Det kan komme til at koste hundredvis af arbejdspladser, frygter de ansatte.

Flere hundrede job er i farezonen i det statsejede Banedanmark, det der tidligere hed Banestyrelsen.

Det er konsekvensen af en plan om at udlicitere det meste af det, der ikke betragtes som kerneopgaver.

Det er store dele af virksomhedens entreprisedivision, der foreslås udliciteret. Baggrunden er liberalisering af de opgaver, som Banedanmark hidtil har udført stort set alene.

Banedanmarks administrerende direktør Jesper Rasmussen slår imidlertid fast, at medarbejderne får mulighed for at komme med såkaldt kontrolbud, når opgaverne sendes i udbud.

- Og er vore egne medarbejdere billigst, får de naturligvis også arbejdet, siger han.

3F: Formildende omstændighed

Det betragter lederen af statssektionen i 3F, forhandlingssekretær Finn Petersen, som en formildende omstændighed.

- Når det åbenbart betragtes som politisk nødvendigt at udlicitere en række opgaver med al den usikkerhed og utryghed det efterlader, så er det trods alt positivt, at medarbejderne får mulighed for at deltage i konkurrencen om arbejdet, siger han.

Finn Petersen erindrer om andre statslige udliciteringer, hvor det alene har handlet om ideologi og hvor statsvirksomhedernes egne medarbejdere ikke har fået mulighed for at give bud.

Taber i konkurrencen

Det er medarbejderne i entreprisedivisionen, der i første omgang er i farezonen. Entreprise er en af Banedanmarks i alt fire divisioner. De øvrige hedder Drift, Net og Økonomi.

Entreprise arbejder på almindelige markedsvilkår og udfører anlægs- og vedligeholdelsesopgaver i konkurrence med private entreprenører. Og det er denne konkurrence, der den seneste tid er blevet alt skrappere.

Ifølge Jesper Rasmussen vandt Banedanmark således i 2003 selv omkring 90 procent af de udbudte opgaver; i 2004 kun omkring halvdelen.

- Udviklingen det seneste år er ikke ensbetydende med, at vi er blevet dårligere. Vores medarbejdere er både meget kompetente og loyale. Men de private entreprenører er blevet dygtigere. De har efter liberaliseringen af markedet langsomt ansat folk - også en del af vores - og opbygget de nødvendige kompetencer. Derfor er konkurrencen knivskarp, siger Jesper Rasmussen.

Orientering onsdag

Det er Banedanmarks bestyrelse, der har besluttet udliciteringsplanen.

- Det betyder, at kerneforretningen bliver rent jernbanespecifikke opgaver så som spor, sikring og kørestrøm, oplyser Jesper Rasmussen.

Der er udarbejdet en plan for syv af entreprisedivisionens delområder. Det betyder udlicitering af det store forstområde, der står for vedligeholdelse af de grønne områder langs jernbanen. Her beskæftiges alene knap 75 medarbejdere.

Andre arbejdsområder, der vil blive udbudt er blandt andet landmåling, IT og visse værkstedsfunktioner.

Jesper Rasmussen ønsker ikke at oplyse, hvorledes køreplanen for udliciteringen ser ud - både i forhold til eventuelle afskedigelser og tidsperspektiv.

Medarbejderne skal orienteres på et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde onsdag i denne uge. Samme dag bliver de faglige organisationer orienteret.