1. maj er arbejderbevægelsens internationale fest- og kampdag. Lige op til festlighederne afsagde Arbejdsretten en kendelse, som var med til at gøre festen endnu bedre.

Spørgsmålet er imidlertid, om kendelsen var et smukt og effektfuldt punktum i en langvarig og efterhånden også principiel strid mellem dansk fagbevægelse og et udenlandsk byggefirma - eller om det blot var en parentes i sagen.

Det drejer sig om mennesker af kød og blod. Men det handler også om principper og om værdien af danske fagretlige beslutninger og en konflikt mellem dansk og polsk retssystem.

Sagen handler om det polske byggefirma Gal-Met. Firmaet var indtil september sidste år medlem af arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri. Det indebærer, at virksomheden er omfattet af dansk overenskomst. Virksomheden overholder imidlertid ikke overenskomsten. I minimum tre tilfælde får de polske ansatte for lidt i løn. På mæglingsmøder mellem Malernes Fagforening, hvor de tre var medlem, og Dansk Byggeri med også deltagelse af repræsentanter for Gal-Met aftales efterbetaling på tilsammen ca. 225.000 kroner til de polske arbejdere. Pengene indbetales til Malerforbundet, som overdrager dem til de polske medlemmer.

Så skulle man jo tro, at alt er i den skønneste orden, og at den danske aftalemodel med tilhørende fagretligt system har vist sit værd og har skaffet også udenlandske arbejdstagere danske vilkår. Men problemerne for de tre polske arbejdere var så at sige først lige begyndt.

Mægling ingen retsafgørelse

Gal-Met krævede i Polen, at alle de tre nu afskedigede medarbejdere tilbagebetalte de beløb, de havde fået i efterbetaling. I det ene tilfælde anlagde Gal-Met sag mod den tidligere medarbejder Jerzy Kisiel for at få ham til at betale sin efterbetaling på 86.000 kroner tilbage til firmaet. Byretten i Olsztyn gav firmaet medhold og pålagde ved en udeblivelsesdom Kisiel at betale dels de 86.000 kroner, dels ca. 8.000 kroner i sagsomkostninger.

Men en polsk ret kan da ikke omgøre en afgørelse om løn- og arbejdsforhold i Danmark truffet af parterne på det danske arbejdsmarked? Jo, det er lige hvad en polsk domstol kan gøre ganske lovligt, når der er tale om et forlig, som der er ved blandt andet mæglingsmøder.

Såvel Danmark som Polen har ganske vist tiltrådt den såkaldte Bruxelles-forordning, som indebærer gensidig anerkendelse af hinandens retskendelser. Men en afgørelse fra et mæglingsmøde - uden deltagelse af en dommer - har efter internationale regler ikke karakter af en retsafgørelse.

Den polske retskendelse er med andre ord gyldig.

Ny hjælp fra dansk fagbevægelse

Tilbage til Polen: Her bliver Jerzy Kisiel naturligvis chokeret over at blive præsenteret for et krav om tilbagebetaling af penge, som han har fået, fordi han er blevet groft underbetalt i Danmark i forhold til den overenskomst, som Gal-Met var omfattet af. De fleste penge har han allerede brugt til at forsøge sin familie på kone og to børn, så han nægter at betale.

Næste træk fra Gal-Met er fogedretten, hvor der tages pant i familiens lille hus.

Jerzy Kisiel klager sin nød til Malernes Fagforening, der havde hjulpet ham til efterbetalingen. Og endnu en gang får han hjælp fra den danske fagbevægelse.

I forbindelse med hele tre faglige sager, som malerne, 3F og TIB har undervejs mod Gal-Met, indgås der et stort forlig med det polske firma. Forliget indebærer, at Gal-Met dropper kravet mod Kisiel - eller formelt, at fagforeningen overtager fordringen og eftergiver den. Derudover skal Gal-Met i øvrigt betale 800.000 kroner til endelig afslutning af de tre sager.

Forliget er, som bygningsgruppeformand i TIB Peter Hougaard siger, udtryk for international solidaritet og samtidig et forsvar for danske fagretlige afgørelser.

Tilbagebetalingskrav et overenskomstbrud

Sideløbende med arbejdet på at forlige de tre faglige sager, og ikke mindst redde Jerzy Kisiel og hans familie fra at blive sat på gaden, har Malerforbundet og LO bragt Gal-Mets tilbagebetalingskrav for Arbejdsretten.

Påstanden fra fagbevægelsen er, at alene det at rejse et sådant krav er et brud på overenskomsten.

Det er Arbejdsretten enig i. Retten kalder det "et klart og groft" brud. Retten anser det for en skærpende omstændighed, hvis virksomheden "følger tilbagebetalingskravet op ved at anlægge sag og opnå dom for kravet, og dette gælder uanset lovgivningen i det land, retsforfølgelsen sker. Det må anses for en yderligere skærpende omstændighed, hvis virksomheden tager skridt til at foretage inddrivelse af tilbagebetalingskravet på grundlag af en retsafgørelse".

Arbejdsretten idømmer samtidig Gal-Met en bod på 250.000 kroner - eller godt og vel det beløb, firmaet samlet set prøver at få de tre tidligere medarbejdere til at betale tilbage.

Med dommen sender Arbejdsretten et klart signal om, at fagretlige afgørelser, uanset om der er tale om partsforlig eller retskendelser, skal tages alvorligt også af udenlandske virksomheder. Det kan enhver, der ønsker at bibeholde den danske aftalemodel, kun bifalde.

Et hul der skal lukkes

Spørgsmålet, som nævnt i indledningen, er, om det så er afslutningen på sagen.

Ifølge professor i international handelsret ved Københavns Handelshøjskole CBS Peter Arnt Nielsen i DR's radioprogram Orientering er der i teorien intet til hinder for, at Gal-Met ved en polsk domstol kan kræve også den kvarte million i bod tilbage hos de tre tidligere medarbejdere. Det skyldes, at sager ved fagretlig behandling i Danmark føres af og mellem organisationer, mens de polske sager har været sager mellem en arbejdsgiver og hans ansatte eller tidligere ansatte. I princippet kan der derfor køre en sådan dansk-polsk retssagskarrusel i al uendelighed.

Når det kan lade sig gøre, skyldes det et hul i dansk lovgivning, mener professoren.

Hvis det er tilfældet, kan der kun være et svar: Regeringen må straks tage initiativ til at få lukket hullet - som den siden EU-udvidelsen i 2004 har lukket andre huller, som smarte og kyniske arbejdsgivere har fundet og udnyttet. Det handler i den højtidelige udlægning om at forsvare den danske model, der er under pres fra alle sider. Konkret handler det om, at fagbevægelsen fortsat har redskaber til at sikre udenlandsk arbejdskraft samme vilkår som den danske, og at udenlandske arbejdstagere ikke berøres i deres hjemland, hvad de er tilkendt i Danmark.