Den nye rygelov er måske det største skridt mod et bedre arbejdsmiljø siden Arbejdsmiljølovens vedtagelse i 1975. Men de indviklede regler vil give problemer, siger 3F-miljøkonsulent.
I dag dør der næsten lige som mange af passiv rygning på arbejdspladsen, som der dør ved arbejdsulykker.
Alene af den grund er loven om røgfri miljøer, som blev vedtaget i Folketinget i går, et stort og glædeligt fremskridt. En helt afgørende forbedring for det overvældende flertal af ansatte, der har valgt ikke at ryge - og nok også en væsentlig støtte for mange rygeres kamp for at slippe af med tobakken, mener 3F-miljøkonsulent Henrik Hansen.
- Set i det lys er loven måske det største skridt mod et bedre arbejdsmiljø siden Arbejdsmiljølovens vedtagelse i 1975, siger han.
Men desværre forudser han, at der på mange arbejdspladser let vil opstå gevaldig kævl og strid om fortolkning af loven. Dels fordi der er så mange muligheder for undtagelser, dels fordi loven ikke definerer, hvornår man er udsat for passiv rygning. Og derfor vil det fortsat på nogle virksomheder være op til den enkelte at sige fra og dermed måske opleve sig i konflikt med den rygende kollega.
Rengøring og tjenere
- Desuden skal rengøringspersonalet jo stadig ind og gøre rent i rygerum. Og selv om loven generelt er et fremskridt for serveringspersonalet, der er hårdt ramt af passiv rygning, skal tjenerne stadig rydde af i restauranternes rygerum.
Helt galt ser det ifølge Henrik Hansen ud for den allerhårdest ramte gruppe, nemlig tjenerne på bodegaerne, hvor loven slet ikke gælder.
- Men 3F har altså valgt at hilse loven velkommen, og så kan vi håbe på, at de næste tre år - som den nye lov gælder - vil lære politikerne, at det havde været både rigtigere og lettere at komme med det konsekvente forbud allerede nu, siger Henrik Hansen, der opfordrer tillidsfolkene til at få afklaret lovens konsekvenser.
- Det er vigtigt at få aftalt, hvordan reglerne skal fungere på den enkelte arbejdsplads, understreger han.
