Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Bygningsarbejdere, der ikke har fået anerkendt standardfradrag efter rejsereglerne, skal selv anmode om at få deres skatteansættelse genoptaget.

Skat vil ikke selv opsøge de måske hundredvis af byggefolk, der skal have penge retur efter Metro-arbejdernes sejr i Østre Landsret.

Flere hundrede bygningsarbejdere, der kan have mange penge til gode hos skattevæsenet som følge af en principiel dom i Østre Landsret, får ingen hjælp fra skattemyndighederne. Bygningsarbejderne må i hvert enkelt tilfælde selv anmode om at få genoptaget skatteligningen.

Det slår skatteminister Kristian Jensen (V) fast i et svar til 3F, der i marts bad ministeren om at udarbejde et såkaldt genoptagelsescirkulære. Det ville forpligte skattemyndighederne til på ny at kigge på de mange sager, som kan betegnes som beslægtede.

Det drejer sig om retten til skattefradrag efter rejsereglerne, når der ikke er mulighed for at overnatte på egen bopæl. I den konkrete sag fik to jord- og betonarbejdere, der arbejdede på det københavnske metro-projekt, medhold i, at de havde ret til fradrag. De boede begge omkring 100 kilometer fra byggepladsen, havde arbejdsdage på 10-13 timer hver dag og boede i forbindelse med arbejdet i egen campingvogn på en plads, som deres arbejdsgiver havde stillet til rådighed.

- Der er hundredvis, ja måske tusindvis af andre bygningsarbejdere, der har arbejdet på tilsvarende måde på andre store og små byggeprojekter, har haft lange arbejdsdage, har boet i nærheden af arbejdspladsen og haft langt til hjemmet, siger Flemming Smidt, økonom i 3F.

- Det er vores opfattelse, at skattemyndighederne over hele landet generelt har foretaget en for restriktiv fortolkning af rejsereglerne, og at Skat derfor af egen drift burde genoptage de mange beslægtede sager, så alle skatteydere får en ensartet behandling. Det havde både været rimeligt og også retfærdigt for den enkelte. Det mener ministeren desværre ikke. Han mener ikke, at praksis er ændret men blot, at der med dommen er lagt op til en mere fast praksis, siger Flemming Smidt.

For firkantet indstilling

Skatteministeren erkender i sit svar til 3F, der har været et halvt år undervejs, at der i lokale skattekontorer kan have været tale om en "for firkantet indstilling til anvendelsen af reglerne". Han foreslår derfor, at de, der mener at have været underlagt en for firkantet lokal praksis, retter henvendelse til Skat for at få en konkret vurdering af sagerne.

Flemming Smidt føler sig som nævnt sikker på, at hundredvis af 3F-bygningsarbejdere har arbejdet på vilkår, der er beslægtet med de to metro-byggeres.

- Derfor er der uden tvivl mange, der bør have standardfradraget, og som med fordel kan kræve deres skatteansættelse genoptaget. Med ministerens svar er det imidlertid helt og aldeles op til den enkelte skatteyder at tage initiativet, hvis de tidligere afgørelser skal vurderes igen, siger han.

Det er en forudsætning for at få standardfradraget, at man rent faktisk har overnattet ude, samt at man kan dokumentere sine arbejdstider.