Tusindvis af 60-årige er på sygedagpenge eller dagpenge, fordi de ikke længere kan komme på efterløn. Alligevel overvejer regeringen yderligere forhøjelse af pensionsalderen – mange politikere kan selv gå på pension som 60-årige.
Nye tal tegner et skræmmende mønster. I 2013 – sidste år før efterlønsreformen trådte i kraft – var næsten 15 procent af de 59-årige 3F'ere ledige. Derimod var tallet for de 60-årige kun 4,5 procent. Forklaringen er enkel: Mange langtidsledige gik på efterløn og fik dermed et værdigt otium.
To år senere er billedet totalt ændret. Trods bedre konjunkturer er arbejdsløsheden for de 60-årige i 3F steget til 7,6 procent. Ledige seniorer tvinges til at stå til rådighed for et arbejdsmarked, der ikke står til rådighed for dem.
For første gang har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kortlagt en hel årgang, der ikke kan gå på efterløn som 60-årige. Mønsteret er entydigt: Markant flere er på dagpenge eller sygedagpenge. Tallene er særligt store i 3F og FOA, hvor mange har fysisk krævende arbejde, men ses også på arbejdsmarkedet som helhed.
Lukrativ politikerpension
På Christiansborg blev et bredt flertal i mandags enige om nye rammer for politikernes egne løn- og pensionsforhold. Folketingets pensionsalder skal fremover følge befolkningens, men det gælder kun for nyvalgte politikere efter næste valg. De nuværende MF'ere kan få pension som 60-årige eller ved efterlønsalderen, der lige nu er 61,5.
For almindelige danskere er det anderledes: Pensionsalderen stiger, og efterlønnen er reelt under afvikling. Flertallet af dem, der i dag er 50, må hænge på, indtil de kan få folkepension som 68-årige – for de yngre til 70 eller mere.
Tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det bliver svært for mange. Konsekvensen bliver et nyt seniorproletariat, der først er på dagpenge eller sygedagpenge – og siden ryger på kontanthjælp eller forsørgelse hos familien.
Alligevel overvejer Løkke-regeringen netop nu yderligere forhøjelser af pensionsalderen. Det sker i arbejdet med 2025-planen for dansk økonomi, der fremlægges til august. Højere pensionsalder kan – på papiret – give penge til skattelettelser. Samtidigt er regeringen under pres fra arbejdsgiverorganisationerne DI og DA, der begge har foreslået højere pensionsalder for folk i 40'erne og 50'erne.
Vigtigt for fagbevægelsen
Regeringens store problem er, at forslaget næppe kan samle flertal i Folketinget. Såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokratiet tager afstand fra det.
S-formand Mette Frederiksen brugte 1.maj til et vigtigt brud med Thorning-regeringens linje. Hun sagde stop for flere reformer, der "øger arbejdsudbuddet" på arbejdsmarkedet.
Uanset om Løkke-regeringen foreslår højere pensionsalder eller ej, står fagbevægelsen over for en vigtig opgave: Politikere, lederskribenter, økonomer og andre i de højere luftlag må bringes på omgangshøjde med virkeligheden.
De nye tal er skræmmende. Højere efterløns- og pensionsalder bliver en katastrofe for mange almindelige lønmodtagere. Pensionsbomben tikker.
