Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Medlem røg ud af arbejdsløshedskasse, fordi kontingentet ikke blev betalt, da banken uberettiget spærrede hans konto. Nu skal han have en kvart million kroner efter klage.

Ankenævnet siger, at Danske Bank burde vide, at kunden kunne lide et stort tab på grund af deres fejl.

En kunde skal nu have udbetalt en erstatning på 250.000 kroner fra Danmarks største bank. Det skyldes, at Dansk Bank sløsede i sin kontakt med manden.

Pengeinstituttet spærrede hans konto, fordi det mente, at de manglede nogle oplysninger fra ham. Det gjaldt blandt andet hans adresse. Men banken havde rent faktisk alle informationerne.

Spærringen førte til, at kundens kontingent til hans arbejdsløshedskasse ikke blev betalt til tiden. Derefter ekskluderede arbejdsløshedskassen ham, og det ramte også hans efterlønsordning.

Manden modtog ikke besked om spærringen af kontoen. Dermed havde han ingen chance for at reagere.

Samlet set har Danske Bank handlet på en ansvarspådragende måde. Det fastslår Pengeinstitutankenævnet nu i en afgørelse, efter at manden klagede.

Sparekasse skal erstatte tab efter genbrug af kontonummer

Dyrt at ryge ud af efterlønsordningen

Det kan være fatalt at ryge ud af efterlønsordningen. Samtidig findes der skrappe krav om betaling af kontingent til tiden.

Manden mener selv, at han har mistet samlet over 800.000 kroner i efterløn. Men Pengeinstitutankenævnet siger, at ingen ved, hvornår han rent faktisk ville være gået på efterløn, hvis han havde haft chancen.

Derfor skønner de hans tab til 500.000 kroner. Heraf skal banken erstatte halvdelen.

De andre 250.000 kroner må manden selv bære. Ifølge Pengeinstitutankenævnet har han nemlig selv en del af skylden. Blandt andet havde han ikke fået registreret sin adresse og mailadresse alle steder. Derfor nåede rykkerbreve fra arbejdsløshedskassen ikke frem til ham.

Manglende tjek af e-Boks koster 80.000 kroner

Sådan skete fadæsen

Manden har arbejdet i udlandet i adskillige år. Først i Nepal, så i Bangladesh og derefter igen i Nepal, men på en anden adresse end under det første ophold i landet.

Han har hele tiden ordnet sine pengesager gennem Danske Bank. Banken vidste godt, at han ikke modtog almindelig post i Nepal.

Alligevel sendte den en anmodning til ham om at få kopi af hans pas og dokumentation for hans adresse i et almindeligt brev. Det modtog han aldrig. Derefter truede banken i et nyt brev med spærring af hans konto. Den rykker modtog han heller ikke.

Banken kan snuppe din efterlønspræmie

Banken burde have sendt en e-mail

Banken havde derudover jævnlig mailkorrespondance med manden.

- Derfor burde de pr. e-mail have gjort ham opmærksom på spærringen af kontoen, siger Pengeinstitutankenævnet.

Der stod penge på hans konto, da den blev spærret. Danske Bank ophævede spærringen en uge senere.

Men den manglende betaling til arbejdsløshedskassen i den mellemliggende periode blev ikke rettet op. Den fejl blev først opdaget meget senere. Da var det for sent.

Jyske Bank tog afdøds penge, mens familien blev lagt på køl

Det videre forløb

Fagbladet 3F har siden onsdag formiddag forsøgt at få et svar fra Danske Bank om, hvorvidt banken vil rette sig efter afgørelsen fra Pengeinstitutankenævnet. Det er der endnu ikke kommet svar på.

Banken kan vælge at blæse på afgørelsen. Så er kunden nødt til at anlægge sag mod banken ved retten, hvis han vil have penge.