I hver anden sag om fleksjob sjusker kommunerne med papirarbejdet, viser en ny praksis undersøgelse fra Ankestyrelsen.

Især er der problemer med, at mennesker godkendes til fleksjob uden, at kommunen har dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat. Og i en række tilfælde foregår der slet ikke nogen arbejdsprøvning, der ville kunne afklare om personen vil kunne arbejde på normale vilkår.

Undersøgelsen har rystet forligspartierne bag fleksjobordningen, og onsdag mødtes Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Radikale og SF for at drøfte en opstramning over for kommunerne.

Og ifølge Berlingske Tidende er beskæftigelsesministeren parat til at straffe kommunerne økonomisk. Og Socialdemokraterne er ikke afvisende.

- Vi skal have kommunerne til at gøre det loven kræver. Og gør de det ikke, kan et økonomisk smæk være løsningen. For det her kan vi ikke leve med. Det er noget sjusk, der skaber usikkerhed og tvivl om ordningen, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov.

Fleksjobbere fri for mistanke

Thomas Adelskov understreger samtidig, at snakken udelukkende går på kommunerne og deres sjusk med at leve op til loven. Og at det ikke er på tale, at der bliver strammet op, så man pludselig ikke kan få et fleksjob.

- Der er overhovedet intet, der giver grund til mistanke om, at mennesker som er i fleksjob ikke også skulle have haft et fleksjob, siger han og uddyber.

- Derfor skal man heller ikke tro, at fordi man har en kollega i fleksjob, så er det en der er kommet let til det. Tværtimod. For det enkelte menneske kan det være meget vanskeligt, bare at nå frem til erkendelsen af, at man ikke længere kan arbejde på fuld styrke.¨

KL: Trusler er ingen løsning

Formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester Vagn Ry Nielsen (A), mener ikke, at undersøgelsen fra Ankestyrelsen er et udtryk for, at kommunerne er for flinke til at tildele fleksjob. Men kritikken tager han til sig.

- Det er utilfredsstillende. Og det er klart, at vi ikke kan leve med, at kommunerne ikke lever op til formkravene. Men økonomiske trusler løser ikke problemerne, siger han.

Kommunerne skal skærpe deres opmærksomhed, men det kan ikke stå alene, mener han. Siden forsommeren sidste år, er kommunerne blevet lovet mere enkle regler på området.

- Det er med fleksjobområdet som resten af beskæftigelsesområdet. Reglerne er utroligt komplicerede og bureaukratiske. Det skal der tages fat på, så det bliver mere enkelt at have med at gøre både for de enkelte medarbejdere og borgerne. Så der er både noget ministeren skal ordne og noget vi skal ordne, siger han

Høj ledighed

Ud over at straffe kommuner, der ikke lever op til loven, er forligspartierne også meget optaget af, at kommunerne tilsyneladende tænker lige lovligt meget i, hvor de kan hente den største støtte fra staten.

- Det virker som om kommunerne er meget hurtige til at godkende folk til et fleksjob. Det kan godt være, at vi skal skrue lidt på statens refusion, så revalidering bliver en mere attraktiv mulighed, siger Thomas Adelskov.

Hvilket ligger i forlængelse af hans bekymring over, at der næsten er 12.000 mennesker på ledighedsydelse, som bare går og venter på et fleksjob.

- Det er en sindssyg høj ledighed, der må vi have kommunerne mere frem i skoene og diskutere, om det måske skal organiseres anderledes. For eksempel give mennesker på ledighedsydelse nye rettigheder som ret til uddannelse. De, der går ledige, er netop meget ofte mennesker med en meget kort uddannelse.

Andre tiltag, der er i spil er også retten til et fleksjob på deltid. Men ikke mere fleksible løntilskudsmuligheder til arbejdsgiverne ud over de 50 procent og 2/3 der kendes fra i dag. For det vil kræve en større indsats af kommunerne og det vil de slet ikke være i stand til at magte i dag.

Partierne mødes igen inden for de næste to uger og Thomas Adelskov forventer at der på enkelte områder vil komme meget hurtige løsninger.

Godt at få hanket op

Uden at forholde sig til alle detaljer glæder forbundssekretær i 3F Ulla Sørensen sig over de politiske skridt til at få hanket op i fleksjobordningen. Ikke mindst fordi debatten den senere tid meget er gået på en mistænkeliggørelse af ord-ningen og ikke mindst de mennesker, der er i fleksjob.

- Vi må ikke glemme, at fleksjobordningen er en formidabel god ordning for mennesker, der før blev gemt ad vejen bag gardinerne med en førtidspension. Men det er helt relevant og påkrævet at politikerne får hanket op i ordningen og får pålagt de kommunale arbejdsgivere, at de skal leve op til de mange intentioner, der lå i loven.

- Og her kunne kommunerne gøre det lettere for sig selv, hvis de brugte fagforeningerne noget mere. Vi kender medlemmerne og de lokale virksomheder, hvor de skal sluses ind i et fleksjob, siger Ulla Sørensen og tilføjer, at hun ikke har hørt om et eneste medlem, der er havnet i et fleksjob, uden at arbejdsevnen berettigede til det.