Lene PetersenAntallet af ledige 55-59 årige med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er steget med 1.800 personer i perioden 1997-2003, viser notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Antallet af marginaliserede 55-59 årige ledige er steget med 1.800 personer fra 1997 til 2003. Det viser et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-rådet.
Eftersom ledigheden faldt fra 1997 til 2003, faldt også antallet af marginaliserede ledige. Det vil sige ledige med kun meget lille tilknytning til arbejdsmarkedet. Til gengæld udgør de 55-59 årige en større og større del af de marginaliserede ledige. Med andre ord har de 55-59 årige ledige fået sværere og sværere ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
Det viser AE-rådets notat.
Næsten 40.000 marginaliserede
AE-rådet har set på, hvordan antallet af marginaliserede udviklede sig fra 1997 til 2003. I 1997 var der 85.500 marginaliserede personer. I 2003 var tallet faldet til 38.400 personer, i takt med den faldende ledighed.
Men der var én gruppe marginaliserede som ligefrem steg. Nemlig de 55-59 årige ledige. Hvor der i 1997 var 8.800 marginaliserede ældre ledige, var tallet steget til 10.600 personer i 2003. Det betød samtidig, at de ældres andel af de marginaliserede ledige i 2003 udgjorde næsten 30 procent, hvor de i 1997 kun udgjorde 10 procent.
- Tallene viser, at der er en betydelig overledighed blandt de 55-59 årige. Og den er ikke blevet mindre, selv om ledigheden generelt er faldet, tværtimod, siger leder af 3FA, 3F's a-kasse, Morten Kaspersen.
- Det er frustrerende at se, at der er blevet så mange flere ældre ledige, der er ved at glide helt ud af arbejdsmarkedet, samtidig med at ledigheden falder, tilføjer han.
Ældre ledige på dagsordenen
Notatet viser også, at mens det samlede antal af marginaliserede faldt støt fra 1997 til 2003, ser udviklingen ud til at flade ud fra 2003 til 2. kvartal 2004. Med andre ord er faldet i antallet af marginaliserede bremset op.
- Notatet er bemærkelsesværdigt, fordi regeringen i sit velfærdsudspil spiller ud med, at 55-59 årige ledige skal fratages den mulighed, de har i dag, nemlig at få forlænget dagpengene indtil de kan gå på efterløn som 60 årige. Derfor er de ældre ledige på den politiske dagsorden. Jeg mener, at AE-rådets tal viser, at der i allerhøjeste grad fortsat er brug for, at 55-59 årige ledige har mulighed for at få dagpenge, indtil de fylder 60, siger Morten Kaspersen.
- Så længe de har en højere ledighed end andre aldersgrupper og der oven i købet bliver flere og flere ældre ledige, som er på vej til at udstødes fra arbejdsmarkedet, vil det være helt urimeligt og asocialt at tage dagpengene fra dem. Det vil alene føre til, at en lang række ældre ledige vil miste deres forsørgelsesgrundlag og være henvist til socialhjælp, pointerer Morten Kaspersen.
- Samtidig bør det betyde at arbejdsgiverne og DA må holde op med at synge deres sædvanlige sang om, at der mangler arbejdskraft. De kan jo begynde at ansætte de ældre ledige, fastslår han.
