Regeringens arbejdsmarkedsreform vil ramme de lediges muligheder for at uddanne sig.

Christian Aagaard, SiD’s uddannelseskonsulent i Århus amt, har på baggrund af reformen beregnet, at antallet af ledige helårspersoner i uddannelse vil falde fra 3.500 i år, til 2.700 personer næste år.

Altså et fald på 800 personer, eller godt 20 procent.

Men da antallet af ledige i uddannelse reelt fordeler sig på langt flere end 3.500 personer, idet de færreste ledige får uddannelse i hele år af gangen, vil det betyde, at flere tusinde ledige i amtet får mindre uddannelse som følge af arbejdsmarkedsreformen.

- Jeg er nervøs for, om uddannelsesindsatsen er god nok i den nye reform, siger Christian Aagaard, der desuden næstformand i Arbejdsmarkedsrådet i Århus.

Mange kortuddannede rammes

Beregningerne er lavet på baggrund af Århus amts andel af den bevilling for år 2003, som regionerne får til blandt andet at købe uddannelse for. Beløbet er næste år på 2,8 mia. kroner for hele landet.

- I Århus tyder alt på, at der bliver mindre uddannelse til de ledige. Reformen begrænser de lediges uddannelse til to gange seks ugers uddannelse i det første år, de er ledige. Det vil altså sige, at en ledig højst kan få 12 ugers uddannelse det første år. Det vil ramme mange kortuddannede, som måske har brug for noget almen uddannelse, kombineret med noget faglig uddannelse, mener Christian Aagaard.

Undtaget fra reglen om de to gange seks ugers uddannelse, er dog danskundervisning og voksenerhvervsuddannelse.

Opkvalificering vigtig

Hvorfor er det vigtigt at de ledige får uddannelse? Hvorfor ikke forsøge at få dem i arbejde med det samme, som Beskæftigelsesministeren ønsker?

- Selvfølgelig er det vigtigt at de kommer i arbejde, og det er også målet med uddannelsesindsatsen.

- Men problemet er, at der ikke vil være arbejde til folk uden uddannelse, og skulle de alligevel få et arbejde, så vil de ikke kunne fastholde det, hvis ikke de opkvalificeres. Det hænger jo sammen med den globale teknologiske udvikling, der gør, at jobbene bliver mere og mere specialiserede og krævende, siger Christian Aagaard.

S: Lagt vægt på uddannelse

Jan Petersen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Socialdemokraterne, synes at der i reformen en lagt så meget vægt på uddannelse, som der var politisk mulighed for.

- Jeg er enig med SiD og mange andre om, at uddannelse er vigtigere, end regeringen lagde op til. Derfor har jeg i forbindelse med forhandlingerne prioriteret, at der er platforme for, at der kan finde en uddannelsesindsats sted. Det gælder for eksempel et positivt tilsagn om, at voksenlærlingeordningen kan udvikle sig flot. Det samme gælder dansk-undervisning, som kan sættes i gang fra dag et.

- Men specielt voksenlærlingeordningen er flagskibet, der skal bruges. Der er faktisk ingen begrænsninger for ledige. Det er et kanongodt instrument, der kan flytte en ufaglært fra en usikker situation til en fast forankring på arbejdsmarkedet. Derfor var det en markant prioritering hos os, siger Jan Petersen.

Kan blive endnu bedre

Han siger desuden, at han under forhandlingerne talte kraftigt for at kombinere de seks ugers selvvalgte uddannelse med seks ugers yderligere uddannelse.

- Det kan godt gå hen og blive bedre, end det vi har haft, siger Jan Petersen.

Han peger også på, at der er skabt en anden platform, nemlig at en ledig 25-29 årig kan tage en SU-berettiget uddannelse på sin hidtidige ydelse, hvis man ikke har en grunduddannelse og er forsørger.

- Vi er gået målrettet efter netop den gruppe, som har mest brug af alle, for at få en uddannelse. Jeg har en berettiget forventning om, at det også vil ske, siger han.

Opkvalificering

Jan Petersen er ikke bekymret for, om regionerne vil have råd til at prioritere uddannelse.

- Jeg ligger til grund, at regeringen sørger for at finansieringen er i orden, så redskaberne fungerer. Politisk må jeg sige, at vi har vedtaget en række redskaber, som skal få de ledige hurtigst muligt i job. Men for nogen vil den hurtigste vej være, at de får nogen flere kompetencer, siger han.

Jan Petersen minder om, at det er et grundlæggende vilkår for forliget, at der skal ske en opkvalificering af de ledige.

- Forliget indebærer, at det er et led i at få flere i arbejde, at kvalifikationerne hos ledige forbedres. Det står klart i teksten, og det er vi meget bevidste om, understreger han.