Lene PetersenFra nytår er det slut med meningsløs, gentagen aktivering af ledige. Se her hvilke dele af beskæftigelsesreformen, der træder i kraft til nytår.
Der var mere ros end ris til regeringen, da den i sommer fremlagde en ny reform af beskæftigelsesindsatsen.
Hjørnestenene i reformen er at prioritere mere ordinær uddannelse og at afskaffe gentagen og meningsløs aktivering. Samtidig tages der højde for, at man kun kan få dagpenge i to år nu: Perioder med løntilskud bliver kortere, og i det hele taget rykkes tilbuddene frem, så de "gives tidligere".
Store dele af reformen træder først i kraft til juli næste år. Det gælder blandt andet de store klumper om mere uddannelse til ufaglærte. Det gælder også, at ledige skal til samtaler hver måned.
Enkelte dele af reformen kræver nye it-systemer. For eksempel skal de ledige selv booke møder med jobcenteret og a-kassen, og der skal oprettes en "job-log". Dén del vil først træde i kraft senere.
Men der er også dele, som træder i kraft ved årsskiftet.
Se her hvad der træder i kraft nu
Her er nogle af dem:
- Gentagen aktivering afskaffes. Det vil sige, at ledige efter nytår kun skal i aktivering én gang.
- Seks ugers selvvalgt uddannelse afskaffes og ændres til ret til jobrettet uddannelse: Ordningen målrettes faglærte og ufaglærte/kortuddannede ledige, som kan få seks ugers uddannelse fra første ledighedsdag. Men der er ikke længere frit valg. Uddannelsen skal være jobrettet og skal derfor være godkendt af jobcentret.
- Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Tilskuddet til virksomheder, som ansætter en ledig, stiger fra 30 til 40 kroner i timen og udvides, så der kan fås tilskud under hele uddannelsen, og ikke kun i to år som nu.
- Ledige under 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, skal testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis det viser sig, at den unge har brug for det, skal han eller hun deltage i relevant undervisning.
- Løntilskud ændres: Løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skæres ned til maksimalt fire måneder og hos private til maksimalt seks måneder.
- Jobrotation laves om: Man skal fremover have været ledig i seks måneder, før man kan komme i jobrotation (i dag: tre måneder). Perioden i jobrotation skæres ned fra 12 til 6 måneder. Elever/lærlinge kan fremover ikke være i jobrotation.
- Ledige, som er tæt på at falde ud af dagpengesystemet, får en personlig jobformidler og eventuelt også et tilbud om praktik eller lignende.
Du kan læse hele reformen her.
