Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringen vil have ledige til at gå på jobnet.dk hver uge, ellers bliver de trukket i dagpenge. Det kan især ramme etniske mindretal med ringe kundskaber i dansk - og computere.

Et nyt krav om, at ledige skal tjekke deres cv på nettet hver uge, vil især ramme svage indvandrere.

Ledige skal fremover gå ind på jobnet hver uge ifølge VK-regeringens velfærdsudspil. De ledige skal søge job, registrere sig og se, om nogen arbejdsgivere har henvendt sig på deres CV.

Glemmer man at gå ind på hjemmesiden, bliver man trukket i dagpenge.

I 3F Industri og Service København forudser a-kasseleder Birgit Petersen, at forslaget vil ramme skævt.

- Omkring 65 procent af vores cirka 1.000 ledige medlemmer er af anden etnisk oprindelse end dansk. Heraf er mange ældre tyrkiske kvinder, og flere af dem har det svært med dansk. Jeg frygter, at mange af dem vil komme i klemme, fordi de ikke har det nødvendige kendskab til, hvordan man bruger en computer, siger Birgit Petersen.

Hendes indtryk er, at nogle af dem i dag måske får hjælp fra deres børn til at vedligeholde CV'et på børnenes computer, men ellers har afdelingen flere computere til fri benyttelse samt en ugentlig netcafé.

- Hver gang vi har møde med nyledige, opfordrer vi dem til at gå ind på jobnet hver uge for at se, om der er henvendelser fra arbejdsgivere. Så jeg håber, at vi måske allerede har vænnet nogle af dem til det. Men jeg frygter, at hvis forslaget bliver vedtaget, vil vi løbe ind i flere karantæner, siger hun.

Kurser med tolk

Birgit Petersen siger, at forslaget kan tvinge a-kassen og fagforeningen til at overveje, om det er muligt at lave CV- og computerkurser, eventuelt med tolk på, for at sikre, at medlemmerne kan opfylde forpligtelserne.

- Vi må jo se, om vi kan finde ressourcerne, så vi kan yde den service overfor medlemmerne. Men der er ingen tvivl om, at det vil give os øgede udgifter og betyde mere administration for a-kasserne, siger Birgit Petersen.

Mere bureaukrati

Leder af 3F's Akasse Morten Kaspersen er utilfreds med forslaget.

- Selvfølgelig skal ledige søge job. Men dette forslag er en blanding af øget bureaukrati og mere kontrol med de ledige. Problemet er, at forslaget også indebærer en straf, siger han.

Ifølge regeringens udspil skal der oprettes en særlig funktion på jobnet, hvor de ledige ugentligt skal bekræfte, at de søger job og er til rådighed. Gør de det ikke, stoppes dagpengene, indtil personen melder sig igen.

- Man lægger tilsyneladende mere vægt på den slags bureaukratiske foranstaltninger, end på at de ledige for eksempel møder op om morgenen ude på arbejdspladserne for at søge job, siger Morten Kaspersen.

Ingen tal over jobeffekt

Reelt er der ingen, der ved, om et CV i CV-banken fører til et arbejde. Den seneste undersøgelse er tre år gammel, og den viste, at kun hver 10. af de ledige finder job i jobbanken, mens kun to procent fik job, fordi de havde et CV i CV-banken. Siden er der ikke lavet særskilte undersøgelser af, om det nytter at have et CV i CV-banken.

I 2004 sagde kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Mikala Kreiser, at "hverken den ene eller den anden undersøgelse giver noget endeligt bud på, i hvilket omfang brugen af jobnet rent faktisk fører til job".

3F's Nyhedsbrev har spurgt Mikala Kreiser, om der i dag findes tal over jobeffekten i CV-banken. Det gør der ikke.

- I år har vi prioriteret ressourcerne til en mere specifik undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobnet og AF's rekrutteringsservice, svarer hun.