Nye overenskomster på plads: Her er den helt store taber

Når du de kommende to uger kan stemme ja eller nej til din nye overenskomst, er de fleste aftaler forhandlet på plads mellem 3F og arbejdsgiverne.

Men særligt én overenskomst skiller sig ud som den helt store taber, når det kommer til løn- og arbejdsvilkår, nemlig den for buddene i det store distributionsselskab Dao (Dansk Avis Omdeling).

Her brød forhandlingerne endegyldigt sammen 19. marts. Og to dage senere blev forhandlingerne ”samlet op” i forligsmandens mæglingsskitse.

Det betyder, at Dao-buddene i provinsen fortsat må tage til takke med en lav akkordaflønning uden en garanteret mindstebetaling. Det er den samme overenskomst, som de har haft i 24 år.

Budene i hovedstaden arbejder under en anden overenskomst, men også her er forhandlingerne endt med sammenbrud. I overenskomsten for hovedstadsområdet er lønnen højere end i provinsen, men også her er der fortsat akkordlignende løn og ingen garanti for mindsteløn.

Dermed adskiller overenskomsten sig fra de fleste andre, hvor du er ansat på en timeløn – bortset fra i byggeriet, der har langt højere lønninger, når de arbejder på akkord.

Fagbladet 3F har i en række artikler afsløret, hvordan Dao-budene, som stort set kun er udlændinge, må tage til takke med dårlige lønninger og elendige vilkår.

Frit marked

Det møder hård kritik fra Dzevad Ramic, der er formand for 3F Post.

– At Dao ikke vil gå med til at sikre ordentlige forhold for deres bude, overrasker mig desværre ikke. Hver gang Dao bliver mødt af krav om at ansætte deres bude på vilkår, der svarer til resten af arbejdsmarkedet, så bakker de ud. Det er også sket denne gang, siger han.

At budene i Dao ikke har fået de forbedringer i deres vilkår, som de ellers var blevet stillet i udsigt af deres direktør, Hans Peter Nissen, er ekstra interessant, fordi Dao står til at få en monopollignende status, når PostNord lukker ned for deres brevforretning 1. januar 2026.

Det sker i kølvandet på, at den nye postlov trådte i kraft sidste år. Konsekvensen er, at PostNord ikke længere får statstilskud til at opretholde befordringspligten, som sikrer omdeling af breve til yderste klitrække.

Afviser kritik

I stedet er markedet ”givet frit”, så alle budfirmaer kan bringe post ud.

– Vi har en forventning om, at konkurrencen vil sikre bedre og billigere priser og service, ligesom vi har set på pakkeområdet, teleområdet og meget andet, lød det fra transportminister Thomas Danielsen (V), da loven blev lanceret i 2023.

Men det er ikke sket. Kun Dao har budt ind, og kritikerne frygter, at det kan give et nyt monopol med risiko for dårligere service og stigende portopriser.

Administrerende direktør i Dao, Hans Peter Nissen, mener, at kritikken er uberettiget.

– Hver eneste gang der bliver kigget rigtig grundigt på vores overenskomster, så viser det sig, at omdelerne tjener en udmærket løn. Vores strid med 3F skyldes uenighed om, i hvilke situationer der skal kompenseres for, at arbejdet udføres meget langsomt, lyder det i et skriftligt svar fra Dao-direktøren til Fagbladet 3F.

Brug for moderne overenskomst

Det argument preller af på arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. Han mener, at Dao godt kan aflønne med fast timeløn uden at være bange for, at buddene ikke passer deres arbejde.

– Teknologien gør, at arbejdsgiveren ved præcis, hvor buddet er hele tiden. Hvis der er brodne kar, som ikke passer deres arbejde, sladrer den elektroniske overvågning, og så kan virksomheden tage affære og i sidste ende skride til fyring, siger han.

Laust Høgedahl mener, at der er brug for en ”moderne overenskomst”.

– Den her overenskomst er et levn fra fortiden fra en tid uden overvågning, hvor ledelsesretten ophørte, når buddet kørte ud på ruten.

Afstemningen om de nye overenskomster slutter 8. april, og resultatet bliver offentliggjort 9. april.

De øvrige overenskomster, som blev samlet op af mæglingsskitsen, er ejendomsfunktionærer i boligforeninger, transportens vikaroverenskomst med DI og asfaltarbejdere.