Antallet af udenlandske arbejdere på danske byggepladser stiger og stiger.
Og det presser lønnen – både for udlændinge og danskere.
For mens danskere sjældent arbejder for de laveste lønsatser, så er det standard for mange udenlandske ansatte, forklarer Palle Bisgaard, der er næstformand for 3F Byggegruppen.
– Der er ingen tvivl om, at der har været et lønpres, som er skabt af, at der er kommet mere og mere udenlandsk arbejdskraft i de sidste 20 år, som reelt arbejder på minimallønnen, siger han.
LÆS OGSÅ: Værn mod lønpres: Sådan fungerer byggeriets nye boligtillæg
Derfor valgte fagbevægelsen at smide et nyt kort på bordet under overenskomstforhandlingerne i 2023.
I stedet for kun at have fokus på endnu flere lønkroner, forhandlede parterne sig frem til et nybrud på det danske arbejdsmarked:
Et særligt boligtillæg på 25 kroner i timen, som skal hjælpe de udenlandske ansatte og hæve lønnen i bunden.
– Vi gjorde det både for at forhindre et kollektivt lønpres, men også for at skabe bedre forhold for vores udenlandske kolleger, siger Palle Bisgaard.
Tusindvis kan få glæde af det
Kort sagt betyder det nye tillæg, at udenlandske arbejdere, som ikke har bopæl i Danmark, når de begynder at arbejde på en dansk byggeplads, får ret til et boligtillæg på 25 kroner i timen.
Tillægget bortfalder efter fire måneder, hvis arbejdsgiveren stiller en “passende bolig” til rådighed for den udenlandske ansatte.
Men gør arbejdsgiveren ikke det, fortsætter den udenlandske byggearbejder med at få de 25 kroner i timen i ekstra tillæg i op til 12 måneder.
Og hvis den udenlandske arbejder bliver sendt hjem efter nogle måneder og kommer tilbage senere, starter retten til tillægget forfra.
– Vi kan se, at de fleste udlændinge bliver udstationeret i tre måneder ad gangen. Det betyder, at tillægget for mange vil blive forlænget igen og igen, siger Palle Bisgaard.
Der er omkring 27.000 fuldtidsansatte udlændinge i byggebranchen, som udgør en større og større gruppe af de ansatte på landets byggepladser.
Den nye ordning trådte i kraft fra 1. januar, og det glæder Palle Bisgaard.
– Forhåbentligt bliver det et reelt løft i bunden for udlændinge på byggepladserne, siger han.
– Og det er dem, vi har fokuseret på, fordi det er dem, der har trykket lønnen ned, forklarer han.
Polske Allan måtte arbejde syv dage om ugen
En stor del af årsagen til, at fagbevægelsen gik efter at forbedre rammerne om de udenlandske ansattes boligforhold, skal findes i en ny rapport, som Aalborg Universitet udgav i slutningen af 2023.
Her fortæller flere migrantarbejdere om, hvordan de har sagt ja til urimelige forhold, fordi de frygter at miste deres job og samtidig deres bolig – og stå uden tag over hovedet i et fremmed land.
LÆS OGSÅ: Stor rapport: Udlændinge bliver isoleret på byggepladser og må ikke lære om danske vilkår
En af dem er Allan fra Polen, som i rapporten fortæller, at hans arbejdsgiver pludselig begyndte at kræve, at han og kollegerne gik på arbejde både lørdag og søndag.
– Man kunne ikke rigtig sige nej til arbejdsgiveren. Hvis jeg sagde nej, var det lig med, at jeg kunne miste min bolig, som var tilknyttet jobbet, fortæller han i rapporten.
Han endte med at sige ja til sin chefs urimelige krav. Men det havde en pris:
– I 11 uger har jeg arbejdet hver dag, uafbrudt, 10 timer, hver dag, forklarer han i rapporten.
Forskere: Bolig bliver brugt til at presse udenlandske byggefolk
Charlotte Hooper Overgård, postdoc og forsker i migration, var en af hovedforfatterne på Aalborg Universitets rapport om udenlandske arbejdere i byggebranchen.
Hun kalder det nye boligtillæg for “spændende” – netop fordi boligen ofte er en måde at presse de udenlandske ansatte.
– At arbejdsgiverne også kontrollerer migranternes bolig, bliver en klemme, de har på dem, siger Charlotte Hooper Overgård.
Det gør det stort set umuligt for de udenlandske ansatte at beklage sig, hvis de skal arbejde under usikre forhold, bliver bedt om at arbejde aften og weekend eller ikke får deres løn.
– I stedet ender migranterne med at sige: “Jeg holder min mund, for hvis jeg ikke gør, bliver jeg fyret og skal være ude af min bolig i eftermiddag”, forklarer Charlotte Hooper Overgård.
– Migranten mister ikke bare sit job, men hele sit eksistensgrundlag, hvis det sker, siger hun.
LÆS OGSÅ: Ekspert om byggetillæg til migranter: Et markant nybrud
Netop derfor er 3F og Palle Bisgaard glade for, at det nye boligtillæg nu er trådt i kraft.
– Jeg siger ikke, at det her løser alle problemer, men det er et skridt på vejen, siger han.
Byggegruppen har lavet en video, der forklarer hvordan boligtilllægget fungerer: