Den helt store nyhed i de nye overenskomster i byggeriet, som blev præsenteret tirsdag eftermiddag, er boligtillægget på 25 kroner i timen til udenlandske arbejdere, der bliver ansat til mindstebetalingen på byggeriets overenskomst.

- Det er et markant nybrud, siger arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Her har 3F’s Byggegruppe og arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) aftalt, at polakker, rumænere, litauere eller andre udlændinge i byggeriet får et særligt tillæg i op til et år, hvis de ikke er bosiddende i Danmark.

- En diskussion ganske længe har været, om man kunne give noget i bunden til dem, som tjener mindst, for at undgå social dumping. Fagbevægelsen har krævet et generelt løft af mindstebetalingerne, men ikke kunnet komme igennem med det. Nu er det landet på et tillæg, som ikke hedder løn. Derfor et det et nybrud, siger Søren Kaj Andersen.

Hul på bylden

Han mener, at der er “gået hul på bylden”:

- Bolig er blevet den sti, man kan gå af. Det er en anerkendelse fra arbejdsgiverne af, at vi er har en fælles udfordring, som vi bliver nødt til at adressere.

En anden vigtig pointe handler også om organisering, der normalt er høj i byggeriet, men hvor det kan være svært at få de udenlandske kollegaer til at melde sig ind i en fagforening:

- Dette her er også en introduktion til udenlandske arbejdere til den danske arbejdsmarkedsmodel, som forhåbentlig kan få integreret dem i den måde, som vi gør tingene på her i landet.

Søren Kaj Andersen kan dog sagtens forestille sig en masse problemer i den praktiske gennemførelse af boligtillægget.

- Det bliver jo ikke udløst automatisk. Det er nok klogt, at det først gælder fra 1. januar 2024. Man kan forestille sig alle mulige udfordringer mellem himmel og jord. Men det handler om, hvorvidt man har en folkeregisteradresse, og her er det ikke nok at bo i en skurby, som mange udlændinge gør, hvis de bare er i Danmark tre-fire måneder på et stort byggeprojekt. Det bliver spændende at se de nærmere detaljer i aftalen.

Reallønnen er sikret

Det andet store tema er, hvorvidt reallønnen bliver sikret for de primært danske arbejdere i byggeriet, som ikke bliver omfattet af boligtillægget og tjener en hel del mere end mindstesatsen.

Her er der i lighed med industrien og transporten to procent mere i løn fra juni 2023, fordi lønmodtagerne skal betale mindre ind på pension, og så stiger den særlige lønopsparing, som er byggeriets version af fritvalgskontoen, med 1,8 procent fra marts 2024, hvilket er en smule mindre end i industrien og transporten. Og endelig er der stigninger på prislisterne på 4 procent i år og 3,9 procent næste år, som er med til at regulere akkordaflønningerne.

- Jeg regner mig frem til en stigning på mindst 11-12 procent. Det svarer nogenlunde til, hvad transporten har forhandlet hjem, måske lidt mere, fordi mange arbejder på akkord. Det burde være nok til mindst at sikre reallønnen, siger Søren Kaj Andersen.