Nicolaj Wittendorf sidder klar foran computeren. Han er i cykeltøjet og let svedig, for han har lige afleveret en pakke til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Her fra cykelværkstedet Knuds Kiosk ved havnen driver den 45-årige iværksætter sit eget lille cykelbudsfirma, No Bad Days.

Over hele verden er cykelbude som ham begyndt at tage kampen op mod de mastodontiske leveringsplatforme, der benytter løst tilknyttede bude uden almindelige arbejdsvilkår.

Om lidt skal han deltage i det første introduktionsmøde med den franske ‘federation’ af cykelbudsfirmaer, Coop Cycle. Mens corona har lukket verden ned, har 70 medarbejderejede, såkaldte kooperative cykelbudsfirmaer meldt sig ind i deres organisation. Måske bliver Nicolaj Wittendorfs firma det næste.

- Jeg er meget spændt på at se, hvordan det hele fungerer, fortæller Nicolaj Wittendorf.

Stor efterspørgsel

Med hjælp fra Coop Cycles app, der er taget direkte fra en konkursramt belgisk leveringsplatform, drømmer han om at kunne sætte gang i firmaets omsætning. Og mange andre håber også, at netop Coop Cycles app er løsningen for dem. 

Adrien Claude, der er ansat i Coop Cycle og vært på mødet, fortæller, at de er blevet oversvømmet med henvendelser det sidste år. Han er selv tidligere cykelbud og medstifter af et kooperativt cykelbudsfirma i Grenoble. Coop Cycle ønsker at skabe et stærkt fællesskab blandt de mange cykelbudsfirmaer over hele verden, så de kan hjælpe og støtte hinanden på tværs af landegrænser i kampen mod dårlige arbejdsvilkår hos platformene, fortæller han.

- Behovet for at få leveret mad og varer er eksploderet under corona-pandemien, og vi vil gøre op med, at det skal ske på bekostning af budenes arbejdsvilkår, fortæller han.

Med på mødet er et Wolt-bud fra Georgien, der fortæller om deres strejke mod det finske selskab, som mange er utilfredse med. En anden deltager er en ældre, hollandsk restauratør, der har fået til opgave at undersøge mulighederne for at få flere i fast arbejde gennem en statslig støttet leveringsplatform, forklarer han.

Krav om cykler og medejerskab

For at komme med og få adgang til appen, er der to regler, som skal opfyldes: Firmaet skal være et kooperativ, som modsvar til “platformenes udnyttelse af arbejderne,” forklarer Adrien Claude. Den anden regel er, at det ikke er tilladt at bruge scootere.

Wolt-budet fra Georgien protesterer. Han mener ikke, at det er muligt at levere uden scootere i hans hjemby.

Beslutningen, der deler vandene, er taget af medlemmerne, som vil af med de forurenende scootere. På de fleste platforme i Frankrig har de overtaget næsten alt leveringen, fordi budene ellers ikke kan leve af indtægterne, fortæller Adrien Claude.

- I en verden, der brænder, mener vi ikke, at det er vejen, fortæller han. 

Et andet aspekt fra platformene, som Coop Cycle har afskaffet, er muligheden for at følge med i realtid, mens budet forvilder sig frem med maden. Hos dem får kunden løbende opdateringer.

Mens Adrien Claude gennemgår appens muligheder, rykker Nicolaj Wittendorf tættere på computeren. Systemet har en API-løsning, der kobler for eksempel en restaurants hjemmeside direkte til appen, så han kan afregne direkte igennem den. Han er begejstret, da mødet er slut.

- Det er præcis, hvad jeg mangler. Lige nu får jeg en mail eller sms med ordrer, så det her er en helt anden verden, udbryder Nicolaj Wittendorf begejstret. 

Tradition for kooperativer

Nicolai Wittendorfs ønske om at starte et kooperativt transportfirma er en tendens, vi ser over hele Europa, forklarer direktør for tænketanken Demokratisk Erhverv, Magnus Skovrind Pedersen.

- Vi ser en tendens til, at flere demokratisk ejede virksomheder starter op i byer, hvor platforme har sat sig på transportsektoren, hvad enten det er gods- eller persontransport, forklarer han. 

Det skyldes delvist, at transportfirmaer i mindre grad har brug for store investeringer, fordi der ikke er ret mange andre medarbejdere end budene eller chaufførerne. Derudover står madleveringsplatformene som Wolt eller taxaplatforme som Uber ikke for meget andet end reklame og marketing, forklarer han.

- Så det er en trend, vi godt kan forvente også spreder sig til Danmark, siger han.

I Danmark har vi en lang tradition for andelsselskaber i transportbranchen. Det gælder alt fra mindre vognmænd i taxabranchen, der er gået sammen i taxaselskaber, til flyttemænd, der sammen ejer platformen 3x34 som et andelsselskab. Magnus Skovrind Pedersen peger på, at det kan betyde et bedre arbejdsmiljø, når ejerskabet er tættere på arbejderne.

- Det betyder formentlig noget, om det er en investor, der ejer selskabet og ansætter folk – eller om du har en række små, selvstændige vognmænd med ansatte, som de er tæt på, forklarer han. 

John Bondebjerg, der er forhandlingssekretær i 3F Transportgruppen, har også lagt mærke til, at flere medarbejderejede firmaer har fået nyt liv rundt omkring i Europa. Han nævner, at det kan gå begge veje, når det kommer til arbejdsmiljø.

- Store kooperative firmaer som Coop falder også i fælden og er sværere at genkende fra de andre. Så der er ingen garanti for, at det giver ordentlige arbejdsvilkår, siger John Bondebjerg med henvisning til arbejdsvilkårene for lagerarbejdere hos Coop.

Nøgen ind, nøgen ud

Allerede kort efter mødet med Coop Cycle har Nicolai Wittendorfs besluttet sig for at starte et kooperativ med sine kammerater fra Knuds Kiosk som medejere. Nu skal han finde ud af, hvordan det skal gøres i praksis.

- Jeg vil bare gerne have det så simpelt som muligt, fortæller han.

Ulrik Boe Kjeldsen, der er konsulent hos interesseorganisationen Kooperationen, forklarer, at kooperativer er populære blandt iværksættere, der som Nicolai ønsker at skabe et socialt fællesskab omkring virksomheden. Samtidig er det vigtigt at sikre, at de rigtige kommer med.

- Mange vælger ‘nøgen ind, nøgen ud’ modellen, forklarer Ulrik Boe Kjeldsen.

Modellen er den diametrale modsætning til de typiske virksomhedsformer, fordi medlemmer bliver medejere, uden at det koster noget. Når du er medlem, er du medejer på lige vilkår som alle andre. Når du ikke gider mere, så ophører dit medlemskab.

- Men det bør gøres lidt som med kæreste, forlovelse og ægteskab. Derfor er det vigtigt med nogle forbehold i vedtægterne, så man lige kan se hinanden an i et stykke tid, inden det nye medlem bliver medejer. Både i forhold til, om det nye medlem vil det samme og kan levere, hvad der forventes, fortæller Ulrik Boe Kjeldsen.

Kooperativt cykelbudsfirma har succes i Danmark

Hos det eneste danske kooperative budfirma, By-Expressen, har de haft fremgang i flere år. Det sker på trods af, at de gigantiske leveringsselskaber som Nemlig.com og Wolt har gjort levering til noget, de færreste ønsker at betale for.

- Det er dyrt at have cykelbude på vejen, men vi er de hurtigste og mest pålidelige, så mange firmaer prioriterer at betale lidt mere for at bruge os, fortæller cykelbud, styrmand og medejer, Sebastian Ross.

Firmaet blev stiftet i 2012 som et anpartsselskab, og i dag har kun 13 ud af 40 ansatte en anpart. Men reelt styres virksomheden stadig af alle medlemmer, der har medbestemmelse på beslutningerne og en lige løn på 145 kroner i timen inklusive feriepenge.

- Vi prøver at finde ud af, hvordan alle ansatte kan få en anpart, uden at de i fremtiden kan vælge at sælge virksomheden til højstbydende, forklarer Sebastian Roos, mens han viser rundt i lokalet, hvor der på en stor skærm kan ses, hvor budene er på vej hen for at samle en ordre op.

For By-Expressen giver den kooperative model en særlig stolthed ved arbejdet, fortæller Sebastian Roos.

- Vi har nogle af verdens dygtigste bude, som tjener det samme som alle de andre. Det vigtigste er, at leveringerne bliver ordnet, og det bidrager alle til som et hold, fortæller han.