Forestil dig et shoppingcenter med restauranter på toppen, butikker i midten og supermarkeder i bunden. Nu bare digitalt, hvor alting leveres til din hoveddør på en halv time.

Sådan forklarer Wolt sin vision. Deres drøm er at blive som de fire dominerende tech-giganter Google, Apple, Facebook og Amazon. Alle fire dominerer sit marked og sætter spillereglerne som kongerne af internettet.

- Amazon bulldozer sig igennem konkurrenterne ved at tilbyde så lave priser, at ingen andre kan være med. Ligesom Amazon gearer Wolt op til at være den eneste spiller på banen, siger Jon Lund, der er digital konsulent og tidligere direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier. 

Når Wolt kan blive en kæmpe succes og på kort tid få milliarder af kroner i indsprøjtning med levering af takeaway, skyldes det, at deres platform i fremtiden har potentiale til at udvikle sig til at blive den dominerende spiller på markedet.

- Wolt er en slags restauranternes svar på Amazon. De sætter sig på hele kundekontakten og kan lagre enorme mængder data om kunderne. På den måde vil deres platform kunne blive en flaskehals til takeaway, siger Jon Lund.

En kile mellem restaurant og forbruger

Wolt har udviklet en teknologisk overlegen løsning, der gør det enormt nemt at være kunde, restaurant og bud. 

 - De bliver en form for digital infrastruktur, som styrer alt, fra hvornår restauranterne skal lave mad, til hvornår budet skal sætte sig op på cyklen. Det giver dem mulighed for at presse priserne over for restauranterne, siger Mikkel Flyverbom, der er professor MSO i digitale forandringer på Copenhagen Business School. 

Og fremtiden inden for levering af fødevarer er lukrativ. Den schweiziske investeringsbank UBS skriver i en rapport, at vi i 2030 kan være i en situation, hvor ‘hovedparten af de måltider, der bliver lavet hjemme i dag, bliver bestilt online og bragt ud fra restauranter eller industrikøkkener’.  

Udsigten til en endnu mere digital fremtid gør data til “det nye råolie”, vurderer Claus Skytte, som skriver bøger om digitaliseringen.

- Wolt kan bruge deres data til at styre hele leveringskæden. De kan bygge et stort industrikøkken under jorden, som laver al slags populær fastfood, der ryger direkte ned i poserne og leveres af deres robotbude til kunderne, siger han. 

Wolt har allerede i 2016 testet levering af takeaway med en selvkørende robot. I USA og England er der de sidste år åbnet flere såkaldte ‘dark kitchens’. Det er typisk køkkener, der ligger i containere langs motorvejen eller i baggårde, hvor der udelukkende leveres mad gennem platformene.

Wolt har allerede luftet idéen over for flere restauranter om, at de kan finde et nedlagt køkken i en baggård og begynde at levere mad direkte gennem platformen, erfarer Fagbladet 3F.

Jagger: Handl mere lokalt

Når der er en mellemmand imellem kunden og restauranten, bliver det dyrere for restauranterne og dermed kunderne, fordi Wolt også skal have en bid af kagen, forklarer Christian Brandt, der er direktør hos burgerkæden Jagger.

Christian Brandt er glad for samarbejdet med Wolt, men han har længe, længe været bekymret over, at flere og flere køber mad igennem platforme. 

Jagger har derfor selv lavet sit eget leveringssystem med unge, lokale bude, der cykler ud med de varme burgere til kunderne.

- Vi bliver nødt til at passe på hinanden ved at handle lokalt og bruge vores by, for ellers forsvinder den, siger han.

Kamp for retten til rettigheder

I EU vil den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, sikre ordnede forhold for ansatte i platformsvirksomheder. Hun kalder det problematisk, at mange platformsarbejdere ikke får sygeforsikring, løn under sygdom eller pension.

- Platformsøkonomien er kommet for at blive. Derfor bliver arbejdsforhold for de ansatte et kernespørgsmål at få gjort noget ved, siger Margrethe Vestager til Fagbladet 3F.

Wolt-bude bliver herhjemme anset som selvstændige. Af den grund vil det være i strid med EU’s regler om karteldannelse, hvis de organiserer sig i en fagforening.

- Vi skal sørge for, at de kan organisere sig. Arbejdskampen er en grundværdi i Danmark og i Europa, siger Margrethe Vestager.

Kollektive aftaler

I Danmark kæmper Caja Bruhn også for de platformsansattes rettigheder. Hun er faglig sekretær i 3F København og organiserer blandt andet Wolt-bude.

- Man skal ikke bruge en ny teknologi som undskyldning for at fjerne arbejdstagernes rettigheder. De er ansatte, ikke selvstændige. De skal være dækket af en overenskomst og sikret løn, løn under sygdom, feriepenge og pension, siger Caja Bruhn.

Hun er positiv over, at der er international politisk opmærksomhed omkring platformsarbejderes vilkår. Men EU må ikke gå ind at overtrumfe den danske model og national lovgivning, siger hun.

- Vejen frem er aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Problemet er, at nogle platformsarbejdere ikke bliver anset som arbejdstagere, og derfor bliver deres vilkår dikteret, ikke forhandlet, siger hun.

Fagbladet 3F har spurgt Wolt til denne artikel, men budtjenesten har ikke nogen kommentarer.