Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Landets banker har skruet markant ned for grænsen for, hvornår kunder skal betale for at have penge stående i banken. Men der er flere muligheder for at undgå bankernes negative renter.

De seneste år har landets banker sænket grænsen for, hvornår private kunder skal betale negative renter af deres egne penge.
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Det kan være svært at se til, mens ens opsparing, som man har arbejdet hårdt for at tjene, forsvinder lige så stille fra bankkontoen.

Det er dog realiteten, som bankkunder med en større opsparing møder, fordi renteniveauet i Danmark stadig er historisk lavt. Og der er desværre ikke udsigt til, at problemet går væk lige foreløbig. 

De seneste år har landets banker nemlig sænket grænsen for, hvornår private kunder skal betale negative renter af deres egne penge. Senest har Danske Bank indført, at kunder med over 250.000 kroner på kontoen fra 1. januar 2021 skal betale en negativ rente på -0,6 af deres opsparing om året.

Og det kan blive en dyr forretning på den lange bane. For selvom -0,6 procent ikke lyder som meget i negativ rente om året, så kan det ende med at koste mange penge.

Har man for eksempel en opsparing på 500.000, vil banken kræve negative renter af det beløb, der overstiger grænsen. I dette tilfælde vil det være 250.000 kroner. Det kan derfor resultere i et tab på omkring 1.000 kroner om året, efter at fradrag er blevet regnet med.

Men heldigvis er der måder, hvorpå man kan undgå at blive ramt af bankernes negative renter, forklarer Lena Vestergaard, der er finans- og formuerådgiver hos den uafhængige rådgivningsvirksomhed Uvildige.dk.

- Når bankerne sætter deres grænse for negative renter ned, presser de mange ud i at skulle tænke i alternativer i stedet for at have pengene stående kontant i banken. Det kan medføre en større risiko for kunderne, men der er også måder, de kan forvalte deres penge på uden at risikere tab, siger hun til Fagbladet 3F.

Hun peger især på fire måder, hvorpå kunderne kan snige sig uden om bankernes renter og i stedet få mere ud af deres penge.

Internetbanker

Vil man gerne have sine penge stående kontant og klar til brug, men samtidig undgå de negative renter, kan det være en mulighed at oprette en konto hos en af de tilgængelige internetbanker.

I modsætning til de fysiske banker i Danmark kører internetbanker som Santander Consumer Bank og Norwegian Bank ikke aktuelt med negative renter.

Faktisk tilbyder de begge en lille positiv rente på cirka 0,05-0,1 procent.

- Så ikke nok med at man undgår bankernes negative renter, så tjener man også et mindre beløb, hvis man har dem stående hos internetbankerne, fortæller Lena Vestergaard.

Hun understreger samtidig, at risikoen ikke er større ved at placere pengene i en internetbank end en bank som for eksempel Jyske Bank. Man skal bare være opmærksom på, at man ikke skal sætte mere end 745.000 kroner ind på kontoen.

- Det er grænsen for, hvornår ens penge er sikret mod, at banken går konkurs. Så det er en god idé at holde sig under det beløb, fortæller hun.

Indfri gæld

Ifølge Lena Vestergaard kan det også være en god idé at bruge noget af ens opsparing på at indfri gæld, hvis man har det.

Har man for eksempel 500.000 kroner stående i Danske Bank, og grænsen for negative renter er på 250.000 kroner, vil det være en oplagt mulighed at bruge halvdelen af ens opsparing på at indfri nogle højrentelån som for eksempel billån eller realkreditlån.

- På den måde holder man sig under grænsen, og så får man samtidig også mere at leve for om måneden, fortæller hun.

Sæt penge i pensionen

Nærmer ens opsparing sig grænsen til negative renter, kan man også vælge at sætte nogle af pengene ind på pensionsopsparingen gennem ens pensionsselskab. Det er en god idé, hvis man kun i en kortere årrække har indbetalt til arbejdsmarkedspensionen.

Det er især ældre faglærte og ufaglærte, der vil kunne få nytte af den ordning, eftersom det først var i 1990’erne, at indbetaling til arbejdsmarkedspension for de faggrupper blev en mulighed.

Dog er der også en del ulemper forbundet med den metode.

Først og fremmest skal man være indstillet på, at de penge, man sætter på sin pensionsopsparing, er bundet, til man når pensionsalderen.

- Derfor er det ikke muligt at trække dem ud, hvis man pludselig står i pengenød, eller hvis man ser et hus, som man gerne vil købe, siger Lena Vestergaard.

Desuden skal man også være opmærksom på, at en pensionsopsparing vil betyde, at man kan risikere at blive modregnet i folkepensionen eller efterlønnen.

Er man for eksempel på efterløn og samtidig får udbetalt sin arbejdsmarkedspension løbende, vil 64 procent af den pension, du får udbetalt før skat, blive trukket fra i din efterløn.

- Den her metode afhænger altså meget af, hvad ens situation er. Det er kun ved at tage højde for situationen, at man ved, om det kan betale sig at sætte pengene ind i pensionsopsparingen, siger Lena Vestergaard.

Derfor er det også en god idé at rådføre sig hos ens pensionsselskab eller anden økonomisk rådgivning, inden man kaster sig ud i det.

Investér pengene

Den sidste metode, man kan trække på, er at investere nogle af pengene i stedet for at lade dem stå i banken.

- Fordelen ved at investere er, at det giver pengene mulighed for at “arbejde” ude på markedet og give et økonomisk afkast på sigt, siger Lena Vestergaard.

Man kan både investere i aktier og obligationer, men også i ejendomme. Alle tre muligheder er gode, hvis man altså har tiden til at vente på, at der kommer et afkast.

- Når det kommer til investering, er der selvfølgelig en risiko forbundet med det, fordi både bolig- og aktiemarkedet bevæger sig og op ned. Men hvis man har tiden til at vente, så vil det formentligt udmønte sig i et afkast, fortæller hun.

Men uanset hvilken metode, man vælger at gå med, så er det altid en god idé at gøre det klart på forhånd, hvad man egentlig gerne vil bruge sine penge på, og hvilken tidshorisont man arbejder med.

Ifølge Lena Vestergaard er det for eksempel ikke særligt holdbart at investere en masse penge i enten aktier eller et nyt sommerhus, hvis man på forhånd ved, at man skal bruge en stor sum penge inden for de næste tre til fire år.

Ligesom hvis man er ung og har sparet en del penge sammen, er det muligvis bedre at bruge pengene på andre ting som for eksempel udbetaling til et hus eller en lejlighed, frem for at sætte pengene ind på en pensionsopsparing.