Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Efter 10 år med et stort set støt faldende antal kursister på AMU, er udviklingen vendt i første halvår af 2019. Men der er stadig langt til målet, lyder det fra AMU-centre og 3F.

Efter langvarig nedgang kommer flere danskere nu på AMU-kursus.
arkiv Ritzau Scanpix

Efter 10 års næsten konstant tilbagegang gik flere og flere danskere gennem døren til en AMU-skole i det første halvår af 2019.

Helt præcist var der 8.700 flere AMU-kurser end i første halvår af 2018, hvilket svarer til en stigning på seks procent.

Det viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet.

- Det er en glædelig nyhed, som vi også mærker her på AMU-Vest, når det gælder kursister, der er i job, siger direktør på AMU-Vest, Torben Pedersen, der også repræsenterer landets AMU-centre.

Trepartsaftale slår igennem

Han forklarer blandt andet fremgangen med, at trepartsaftalen fra 2018 mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter om en styrket samt mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse slår igennem.

- Blandt andet blev VEU-godtgørelsen hævet fra 80 procent af dagpengene til 100 procent, og det har styrket området, siger Torben Pedersen.

VEU-godtgørelse er en kompensation for tab af løn, når man deltager i erhvervsrettet uddannelse for voksne.

Over en million på AMU i 2009 

Der er langt til de glade dage i 2009, hvor der var 1.046.860 deltagere på et AMU-kursus, og Torben Pedersen pointerer, at det ikke nytter at læne sig tilbage nu.

- Den gode udvikling fortsætter kun, hvis politikerne bliver ved med at understøtte AMU. Det er afgørende, at man sikrer, at udbuddet af AMU-kurser er tilstrækkeligt stort og bredt. Det vil sikre, at der kommer flere kursister, siger han.

Men hvor der er kommet flere AMU-deltagere i job, er det gået den modsatte vej med de arbejdsløse kursister på AMU-Vest, oplyser Torben Pedersen, der på det område uddeler hug til den tidlige regering:

- På landsplan er nedgangen på 30-50 procent. 

- Forklaringen er, at den tidligere regering som led i en besparelse fjernede tilskuddet til jobcentrene og flyttede det over på bloktilskuddet til kommunerne. Det betyder, at kommunerne kan prioritere pengene på alle mulige måder. Vi kan se, at det ikke nødvendigvis er AMU-kurser, som kommunerne prioriterer, understreger han.

3F: Vi er ikke i mål

Forbundssekretær i 3F Søren Heisel kalder det glædeligt, at kurven er knækket, men advarer om, at der stadig er langt til målstregen. Især når det gælder ledige, der er ramt af nedgang på AMU.

- Vi har i 3F presset på i årevis og havde også stor indflydelse på trepartsforhandlingerne. Fremgangen er meget positiv, men niveauet skal højere op. Vi konkurrerer jo i stigende grad med hele verden. Det skal vi gøre på viden og ikke rå muskelkraft, siger Søren Heisel og fortsætter:

- Derfor er det så afgørende at uddanne sig hele livet igennem. Både, hvis man er i job, og hvis man er arbejdsløs. Her er AMU er et fantastisk godt middel til opkvalificering, understreger Søren Heisel, der har et alvorligt svirp til arbejdsgiverne.

- Det er beskæmmende at høre arbejdsgivere råbe og skrige på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig med, at de over en længere årrække har svigtet AMU og forsømt efteruddannelse. Arbejdsgiverne skal også tage deres ansvar, hvis vi skal i mål, siger han.