Mister et helt års pension: Kan ikke finde gamle lønsedler

Da Søren H. Nicolaisen var en ung mand på 16-17 år og fik sin første løn, sad han omhyggeligt og gemte sine første lønsedler i et ringbind, mens kassettebåndet i baggrunden spillede Slade eller Sweet – nogle af 70’ernes store glamrockgrupper.

Men på et tidspunkt senere i livet gik de gamle lønsedler tabt i en flytning eller en oprydning.

– Jeg tvivler på, at ret mange mennesker gemmer alle deres lønsedler gennem hele livet, siger Søren H. Nicolaisen.

Nu koster det ham et helt års Arne-pension.

For i dag kan Søren H. Nicolaisen ikke bevise, at han som ung mand var avisbud. Omkring halvanden måneds anciennitet mangler han for at få tre år på Arne-pension.

Derfor må han nøjes med to.

– Når man har en ordning, der kræver, at man skal kunne dokumentere sin anciennitet, så er det jo et problem, at man ikke har en chance for at skaffe den, fordi den ikke findes, siger han.

“Brug dine gamle lønsedler”

Da Søren H. Nicolaisen var ung, gik han med aviser – både med lokal- og landsdækkende, og med reklamer.

– Jeg arbejdede ikke fuld tid. Men jeg ved, at jeg knoklede i de år. I månedsvis i sommerhede og vinterfrost – og havde mange arbejdstimer. Jeg kan bare ikke bevise det, siger han.

Søren H. Nicolaisen arbejdede for flere arbejdsgivere. Blandt andet Bladkompagniet, – her blev der indbetalt ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension). Men det gjorde der ikke fra hans andre arbejdsgivere.

Derfor har han selv kontaktet en af sine tidligere arbejdsgivere, men de har heller ikke så gamle lønudbetalinger liggende.

Han har også ringet til Udbetaling Danmark. Her lød svaret: Du skal bruge dine gamle lønsedler.

– Jeg forstår godt, at anciennitet skal dokumenteres. Men når dokumentationen ikke findes, så stiller systemet krav om noget, der ikke kan lade sig gøre, siger han.

Søren er ikke den eneste

Den 64-årige 3F’er er langt fra den eneste, som ikke længere har sine gamle lønsedler liggende og ikke kan bevise de job, han havde som ung.

Blandt andet har Henrik Magnusson tidligere fortalt til Fagbladet 3F, at han ”mangler” tre års dokumentation for arbejde i England: Hans lønsedler gik til i en brand.

En anden, som har stået frem, er Jimmy Rasmussen.

Han var syg et år efter en alvorlig arbejdsulykke som ung, men i dag er hans sag forsvundet fra arkiverne, og han har ingenting, der kan bevise det.

Også mange kvinder, som var på børnepasningsorlov i 1990’erne, er ramt, fordi børnepasningsorloven ikke tæller med til anciennitet.

Mere fleksibilitet

Søren H. Nicolaisen har haft et langt arbejdsliv, som chauffør og vognmand.

– Jeg har været taxamand næsten hele arbejdslivet. Så jeg har arbejdet mange år i en branche præget af stress, lange vagter og natarbejde, fortæller han.

I dag var han gået på Arne-pension, hvis han kunne. Men det må vente, og efter en periode som ledig, arbejder han nu som medarbejder i et call-center.

Efter Søren H. Nicolaisens mening burde tildelingen af anciennitet være lidt mere fleksibel.

– Det trænger til et eftersyn. Det eneste som tæller, er ATP. Man burde måske indlægge lidt vurdering og også se på, hvilket arbejde, du har haft. Er det for eksempel en branche med højere dødelighed, mere sygdom, mener han.

Søren H. Nicolaisen fylder 65 år senere på året og kan få Arne-pension fra 1. december 2026.

Minister: “Kan føles uretfærdigt”

Før jul spurgte Fagbladet 3F beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), hvad folk skal stille op – og om det er tiden at kigge på ordningen igen.

I et skriftligt svar skrev ministeren, at alle skal have ret til en værdig alderdom, og at det var derfor, at de lavede Arne-pensionen for mennesker, som har været mange år på arbejdsmarkedet.

– Men jeg kan udmærket forstå, at det kan føles uretfærdigt for dem, der står i den uheldige situation, at de for eksempel mangler de rigtige papirer for at dokumentere deres tidligere arbejde, skrev Kaare Dybvad Bek:

– Dem skal vi hjælpe på andre ordninger, hvis de ikke kan arbejde.