Er Arne-pension på vej mod en stille død? Tallene rasler ned
Langt færre får Arne-pension i dag, end man havde regnet med. Og om fem år ser det ud til at blive endnu værre. Er det arbejdsmarkedet, der trækker eller ordningen, der ikke er god nok ?
- Antallet af personer på Arne-pension er faldet til under 11.000 siden foråret 2023.
- Politikerne regnede med, at der ville være mere end dobbelt så mange på Arne-pension i år, end der faktisk er.
- Der kan være flere forklaringer, mener to eksperter, herunder at arbejdsmarkedet er gunstigt – også for seniorerne.
- Men måske er det også tid til at se, om Arne-pension virker, som den skal, for der er stadig brug for den.
For første gang siden foråret 2023 er der nu under 11.000 personer, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet på Arne-pension.
Det er langt færre, end politikerne regnede med, da de lavede ordningen: Dengang troede man, at der i år ville være mere end dobbelt så mange på Arne-pension, end der er.
Inkluderer man seniorpensionen, er der i alt 62.665 mennesker på efterløn, Arne-pension og seniorpension.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
7.000 på Arne-pension om fem år
Om fem år vil det være betydeligt færre, viser tal fra Finansministeriet.
I 2030 vil der kun 47.000 være på de tre ordninger tilsammen. Heraf 7.000 på Arne-pension.
Og det er på trods af, at pensionsalderen stiger.
Ifølge 3F’s arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen er der flere forklaringer på, at det går den vej.
– Selvfølgelig betyder det noget, at arbejdsmarkedet efterspørger arbejdskraft. Også seniorerne. Mange, som kan, tager en ekstra tørn på arbejdspladsen, siger han.
Hindringer i reglerne
Men Jesper Grunnet-Lauridsen mener også, at det er tid til at se nærmere på ordningerne. Herunder ydelsen.
– Spørgsmålet er, om man har råd til at betale sine regninger med en Arne-pension på godt 15.000 kroner om måneden før skat. Desuden ved vi, at der også kan være andre hindringer i reglerne, siger han.
Blandt andet har flere stået frem og fortalt, hvordan det har været umuligt for dem at skaffe beviser for alle deres arbejdsår.
Desuden har en række medlemmer fortalt Fagbladet 3F, hvordan de er gået glip af Arne-pension, fordi de tog børnepasningsorlov i 90’erne.
Dengang kunne man få orlov fra sit arbejde for at passe sine egne børn. Og over en periode på bare seks år i 90’erne var der samlet set næsten en halv million danskere, der brugte en orlovsordning.
Ingen vidste, at det kunne ramme dem, hvis de søgte om at gå på Arne-pension 30 år senere.
Arbejdsmarked er hovedforklaring
Lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Jeevitha Yogachandrian Qvist mener, at hovedforklaringen på udviklingen er, at seniorerne er efterspurgte på arbejdsmarkedet, fordi vi er i en højkonjunktur.
Der ér en vis andel, som bliver tvunget til at trække sig tilbage, fordi de ikke føler, at de kan arbejde indtil pensionsalderen
Jeevitha Yogachandrian Qvist
– Samtidig er det jo mest økonomisk fordelagtigt at fortsætte med at arbejde, hvis man kan, siger hun.
Jeevitha Yogachandrian Qvist fremhæver desuden nogle andre forklaringer:
– Undersøgelser har jo vist, at mange har ret til tidlig pension, men bruger den ikke. Og det skyldes nok, at ordningen ikke er specielt økonomisk attraktiv, siger hun.
Mere fleksibilitet i fremtiden
Ser man ud i fremtiden – med langt færre på tidlig tilbagetrækning – mener Jeevitha Yogachandrian, at udviklingen går mod et mere fleksibelt seniorarbejdsmarked, hvor det bliver lettere at kombinere job og fritid, og hvor man for eksempel ikke modregnes for lønarbejde.
Men forskeren fra Aalborg er ikke i tvivl om, at der stadig vil være brug for ordningerne, som giver mulighed for tidlig tilbagetrækning.
– For der ér en vis andel, som bliver tvunget til at trække sig tilbage, fordi de ikke føler, at de kan arbejde indtil pensionsalderen. Men jeg tror, at tilbagetrækning vil blive mindre permanent i fremtiden, pointerer hun.