Mistænkt for kokain på jobbet? Du kan blive fyret uden bevis

Der findes ingen regler, som beskytter dig, hvis din chef fyrer dig efter tvivlsom test for stoffer eller alkohol. Det møder hård kritik fra ekspert.
- Politiet har klare regler om kontroltest med blodprøver ved mistanke om sprit- eller narkokørsel.
- På arbejdspladser kan ansatte til gengæld blive fyret på baggrund af usikre screeningstest, som det er sket hos Siemens Gemesa i Aalborg.
- Der findes ingen lovgivning og stort set ingen fagretslige aftaler, som beskytter de ansatte mod vilkårlige fyringer.
- Ekspert efterlyser langt bedre regulering af området.
Hvis du bliver standset af politiet med mistanke om, at du har drukket for meget, taget kokain, hash eller andre stoffer, er der en klar procedure: Først tester de med en alkometerprøve eller screener for stoffer med en spyttest.
Derefter skal der straks efter blive taget en blodprøve til retskemisk analyse, som skal afgøre, om du har kørt ulovligt.
– Der er en lovgivning på det område, og det lavpraktiske og retssikkerheden er i orden, siger Torben Breindahl, hospitalskemiker på Regionshospital Nordjylland.
Han er specialist i at analysere misbrugsstoffer i prøver fra praktiserende læger, psykiatrien og arbejdspladser.
Men når det handler om, hvorvidt du er påvirket af stoffer eller alkohol på jobbet, er det en helt anden sag.
Her kan du blive fyret på baggrund af en enkelt tvivlsom test, som det to gange har været tilfældet på vindmøllefabrikken Siemens Gamesa i Aalborg.
Første gang var i 2022, hvor en ansat blev fyret efter en positiv spyttest, som virksomheden selv foretog. Der blev ikke taget en kontroltest. 3F forsøgte at få arbejderen genansat, og Siemens til at betale erstatning, men tabte i Afskedigelsesnævnet, fordi der ikke var kommet en formel protest over opsigelsen med det samme.
I den anden sag, fra 2025, blev en anden Siemens-arbejder bortvist også på baggrund af en positiv spyttest, som viste, at han var påvirket af kokain og opioider. Her viste to kontroltest, at han var negativ. Men Siemens opretholder bortvisningen, og sagen kører nu fagretsligt.
Dårlig etik
Torben Breindahl peger på flere problemer i den måde, som man ofte tester på – og som det er sket hos Siemens. De screeningstests, som er de manuelle hurtigtests, som firmaerne selv står for, er ifølge Torben Breindahl ikke pålidelige:
– Det ved alle fagfolk indenfor rusmiddeltestning. Alle internationale guidelines beskriver, at det er dårlig etik at nøjes med disse screeningsresultater, som typisk er fejlbehæftede, siger han.
Vi savner virkelig lovgivning og regulering på dette område.
Torben Breindahl
Man kan sammenligne screeningstests med graviditetstest, det hjemmetest vi kender fra corona – eller med politiets alkometre.
– De kan give en idé om, hvorvidt man er påvirket. Men de har stor usikkerhed. Det indebærer en stor risiko, at man nøjes med denne type test. Det er afgørende, at man får taget en konfirmatorisk test, helst samme dag, siger Torben Breindahl.
En konfirmatorisk test er, når specialister på laboratorier med en sikker analysemetode undersøger om testen er positiv eller negativ.
Torben Breindahl understreger, at det vigtigste for om en test er valid, ikke er om det er spyt-, hår-, urin- eller blodprøver.
– Det afgørende er, om den bliver analyseret på et laboratorium med gode analysemetoder, og at resultatet vurderes af specialister. Der skal fagfolk ind over med det samme.
Han mener, at det burde være ulovligt for firmaer at håndtere rusmiddeltestning uden ekspertise.
– Det vil standse de meningsløse hjemsendelser fra arbejdspladserne som får store negative konsekvenser, siger Torben Breindahl.
Læger vil ikke teste
Den bortviste arbejder fra Siemens Gamesa var heldig at komme til egen læge samme dag og få taget en urinprøve, fordi der var et afbud.
Men man kan slet ikke være sikker på, at ens læge har tid eller lyst til at teste for alkohol eller stoffer:
– Der mangler kliniske vejledninger til de sundhedsprofessionelle, der er involveret i rusmiddeltestning. Nogle af lægerne vil ikke tage test, der handler om, hvorvidt man er påvirket på arbejdspladsen, siger Torben Breindahl.
Han understreger dog, at når de praktiserende læger tester, så bliver testen normalt sendt videre til et hospitalslaboratorium.
Savner lovgivning
Men hvad siger lovgivningen egentlig? Og hvordan med aftaler mellem arbejdsgivere og fagforeninger? Er der ikke nogen rammer for, hvad man kan slippe afsted med som arbejdsgiver?
Det korte svar er: Nej. Der findes ingen lovgivning på området.
DA og LO indgik dog tilbage i 2006 en ”Aftale om kontrolforanstaltninger”. Her er det blot beskrevet i generelle vendinger, at kontrolforanstaltninger – som test af alkohol og stoffer – skal være ”sagligt begrundede”, at de skal have en ”fornuftigt formål” og der skal være ”et rimeligt forhold mellem formål og midler”.
Der findes altså ingen regler, som foreskriver, at man skal have taget en kontroltest, når den første test er positiv. Og heller ingen regler om, at man ikke kan blive fyret, hvis kontroltesten er negativ.
Virksomhederne kan altså lave deres egne retningslinjer, som Siemens Gamesa også har gjort i dette tilfælde. Men i Siemens retningslinjer står der ikke noget om, at der skal være kontroltest, eller hvilken kvalitet, som testen skal have.
– Vi savner virkelig lovgivning og regulering på dette område, siger Torben Breindahl.
Siemens svarer ikke
Fagbladet 3F ville gerne have svar på en lang række spørgsmål til Siemens. Men virksomheden har ikke ønsket at stille op til interview.
I stedet lyder den kortfattede kommentar fra Frederikke Tømmergaard, der er kommunikationschef for Siemens i Europa:
– Jeg kan forstå, at sagen kører fagretligt nu, og vi kommenterer ikke på igangværende, individuelle personalesager.
Udtalelserne fra Torben Breindahl udtrykker hans personlige, faglige standpunkt og repræsenterer ikke nødvendigvis holdningen hos Regionshospital Nordjylland.
