Mirakelkur? I Norge sorterer robotterne skraldet
Gør som i Norge, og få robotterne til at sortere skraldet, lyder det ofte her i landet. Men har nordmændene fundet løsningen? Fagbladet 3F har været et smut i Oslo for at finde ud af det.
- Danskere ønsker mere central sortering af affald, viser tal fra en undersøgelse udført af Analyse Danmark for Fagbladet 3F.
- En del af indbyggerne i Oslo skal sortere mindre, end vi gør her i landet. På anlægget ROAF klarer de resten af sorteringen.
- Det bliver ofte fremhævet som den bedste løsning i debatten om affaldssortering herhjemme.
- Fagbladet 3F er rejst til Norge for at nærstudere deres smarte teknologi.
- Men der er fortsat et langt stykke vej til én spand i Norge.
”Det er meget mere effektivt at gøre det centralt. Se, hvordan Norge gør.”
Sådan lyder opråbet fra danskere, der er trætte af at sortere affald hjemme.
Svarene stammer fra en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Fagbladet 3F. Her siger 9 ud af 10, at de gerne vil have mere central sortering.
Norge bliver ofte fremhævet som beviset på, at robotterne kan klare bøvlet med at sortere affaldet, så vi slipper for at gøre det derhjemme.
Fagbladet 3F er rejst nordpå for at blive klogere.
Affald fra en halv million
25 kilometer nordøst for Oslo Centrum lå engang en losseplads. Det er nu et topteknologisk anlæg, der hedder ROAF, hvilket står for Romerike Avfallsforedling.
En halv million nordmænds skrald ryger gennem anlægget.
Luften er tung fra gammelt affald.
Lastbiler læsser bunker af skrald af i enorme haller. Transportbånd, magneter og sensorer arbejder konstant i baggrunden, mens affaldet bevæger sig gennem anlægget.
Sorteringsmaskinerne er jo where the magic happens.
Jone Rivrud Rygg
Anlæggets tekniske direktør starter rundturen med at slå én ting fast: Deres centrale sortering betyder ikke, at borgerne slipper helt for selv at sortere.
– Vi skal have kontrol over, hvad der kommer ind. Så det er vigtigt, at man har en sortering på forhånd, for at dette anlæg kan fungere, siger Jone Rivrud Rygg.
I modsætning til herhjemme kan vores norske naboer nøjes med at smide plast sammen med restaffaldet, hvorefter maskinerne klarer den endelige sortering.
– Sorteringsmaskinerne er jo where the magic happens, siger den tekniske direktør.
Robotterne klarer meget – men ikke det hele
Anlægget larmer som en gammel fabrik. Men det hele er superautomatiseret; der er kun syv på arbejde ad gangen.
Selvom maskinerne gør det meste af arbejdet, er mennesker stadig afgørende for, at systemet fungerer.
I kontrolrummet sidder skiftleder Dogukan Øzdemir foran en række skærme med livebilleder fra anlægget.
Hvis noget stopper til, eller affaldet samler sig forkert, skal han reagere hurtigt, så medarbejderne kan få gang i produktionen igen.
– Det er en kjempefin arbejdsplads. Jeg har noget nyt at lave hver dag, siger han.
Selvom anlægget er højteknologisk, kan der stadig opstå problemer, når der skal sorteres omkring 40 ton affald i timen.
Pludselig stopper et af transportbåndene. En bunke affald har sat sig fast og blokerer systemet. Kort efter kommer en arbejder og fjerner proppen, så båndet kan køre videre.
Alle skal sortere
Debatten om central sortering startede med EU’s affaldsdirektiv i 2018, som stiller krav om mere genanvendelse og bedre sortering.
Selvom Norge ikke er medlem af EU, følger landet stadig reglerne gennem EØS-samarbejdet.
Hvis borgerne gjorde al arbejdet derhjemme, ville der jo ikke være behov for et anlæg som dette.
Jone Rivrud Rygg
Men hvor vi i Danmark skal sortere i ti fraktioner hjemmefra, har borgerne i mange norske husholdninger typisk fire beholdere: en til mad, en til pap og karton, en til glas og metal og en til både plast og restaffald.
Så hvad er løsningen?
Debatten om affaldssortering bliver ofte gjort til et spørgsmål om enten mennesker eller maskiner.
Men besøget hos ROAF viser, at det ene ikke nødvendigvis kan fungere uden det andet.
– Vi tror, at anlæg som dette er nøglen til at kunne sortere så meget plastik som muligt. Hvis alle sorterede plastik korrekt, ville det være fantastisk. Men det er ikke alle, der kan finde ud af det, siger Jone Rivrud Rygg.
– Det er en teknologi, som man tror på, men også en, som udvikler sig hele tiden.
