Alle sorterer deres affald – på nær bestemt gruppe

Hvis vi skruer tiden tilbage til 1970’erne, endte alt vores skrald ud på lossepladsen. Det stank, smadrede naturen og brød ofte i brand.

Siden har vi skullet sortere stadig mere af vores affald, og lossepladser er i dag en saga blot.

I 2020 kom de regler, som vi kender i dag, hvor du skal sortere glas, plast, pap, mad, metal og så videre hjemme i dit køkken. 

Det har ført til en del ballade. Organisationer som 1spand.nu vil gerne tilbage til dengang, hvor affaldssorteringen endnu ikke var indført. 

Også fra københavnske skraldemænd er der modstand.

Men hvordan står det egentlig til med vores lyst til at sortere? 

Det kan Fagbladet 3F nu løfte sløret for. 

Sorterer skrald med glæde

Fagbladet 3F har fået Analyse Danmark til at spørge et repræsentativt udsnit af danskerne. Og her er der faktisk ganske stor opbakning til ordningen. 

Kun hver femte synes, at det er en dårlig idé at affaldssortere.

Otte ud af ti mener, at det er nemt at finde ud af, hvordan affaldet skal sorteres.

Lige så mange mener, at de får det nødvendige udstyr stillet til rådighed af kommunen.

Og ni ud af 10 synes, at vi alle skal bidrage til den grønne omstilling.

“Vi skal jo også rydde sne”

Tallene overrasker ikke Anders Damgaard, der er lektor ved Afdelingen for Miljø og Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

– Modstanden mod affaldssortering har været en del oppe i medierne. Men meget af det bygger ikke på fakta eller viden, siger han.

Ifølge Lars Kjerulf Petersen, seniorforsker ved Institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet, synes folk grundlæggende, at det er en god idé. 

– Så er det okay, at det er lidt mere besværligt i hverdagen. Vi rydder jo også sne foran vores huse, siger han. 

Lærer nye rutiner

Ét er holdningen til at sortere affald, noget andet er, hvor gode vi er til det. 

Hele 85 procent svarer ja til, at de affaldssorterer i alle fraktioner. Men det hænder, at vi gør os selv mere pligtopfyldende, end vi i virkeligheden er. 

Fagbladet 3F har rakt ud til landets 10 største kommuner for at høre, hvordan det går med kildesorteringen.

Det har ikke været muligt at få et klart samlet svar, men Miljøstyrelsen har fået udarbejdet data om fejlsortering af affald i restaffaldsfraktionen.

Her viser det sig, at over halvdelen af det skrald – 57 procent – der ender i restaffaldet, skulle være blevet sorteret. Her er det madaffald, der er den store fejlsorterede synder.

I Københavns Kommune oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen, at i alt 62 procent af den samlede mængde husholdningsaffald blev korrekt sorteret i 2023. Det vil sige både de genanvendelige affaldstyper, restaffald og specielle typer.

Det synes Lars Kjerulf Petersen faktisk er ganske pænt:

– Især i betragtning af, hvor kort tid siden vi begyndte at affaldssortere. Vi skal ind i rutinen, og vaner flytter sig langsomt. Det er svært at lære nye rutiner, siger han.

Unge har rodet hverdag

Alt er dog ikke fryd og gammen, når det kommer til affaldssorteringen. 

Blandt de 18-29 årige svarer tre ud af ti, at de ikke sorterer deres skrald.

Og hele 25 procent af dem, som bor i lejlighed, sorterer ikke. Det er betydeligt mere end befolkningen generelt, hvor kun 14 procent svarer, at de ikke sorterer deres skrald. 

Det overrasker ikke Lars Kjerulf Petersen:

– De unge er urutinerede husholdere. De har vigtigere ting i deres hoveder og en mere rodet hverdag. At drive en husholdning kræver øvelse, siger han.

Og så er der det med lejlighederne: 

– Der er ingen tvivl om, at det er lettere at kildesortere, hvis man bor i et hus frem for en lejlighed, da man har bedre plads til flere spande og kortere vej til dem, lyder det fra Anders Damgaard.