Kostede et års pension: Jan mangler bare fire dages arbejde
Det kan koste et helt års Arne-pension, hvis du mangler at dokumentere bare et par dages arbejde. Det oplevede Jan Olsson, der nu har valgt en anden tilbagetrækning.
- Jan Olsson manglede dokumentation for få dages arbejde for at få ret til et ekstra års Arne-pension
- Arbejde efter opgørelsestidspunktet tæller ikke med, selvom det reelle antal arbejdsår bliver flere.
- Arne-pension er ikke blevet den succes, politikerne havde regnet med.
- I dag er Jan Olsson i stedet gået på efterløn og bliver folkepensionist, når han om få måneder fylder 67.
Kan det virkelig være rigtigt, at man går glip af et helt års Arne-pension, fordi man mangler at kunne gøre rede for ganske få dages arbejde?
Spørgsmålet ramte Jan Olsson fra Ishøj, da han for et par år siden ville undersøge, om Arne-pension var en mulighed for ham.
Kort efter kom der svar: Jan Olsson kunne få to år, men manglede fire dages arbejde – eller anciennitet – for at få det tredje års Arne-pension med.
Hidtil har reglerne været, at hvis man har været 42 år på arbejdsmarkedet, når man er fyldt 61 år, så giver det ret til ét års Arne-Pension. 43 år giver ret til to år, og 44 år giver ret til tre år.
Nu er aldersgrænsen dog steget på grund af den stigende pensionsalder.
Jan Olsson fik beregnet 43,991 års anciennitet.
Jeg har arbejdet, siden jeg var 18 år som arbejdsmand
Jan Olsson
Altså lige akkurat ikke nok til at få det sidste års Arne-pension med.
– Selvfølgelig skal der være en grænse et sted. Sådan er alle regler. Men det irriterede mig grueligt, at enten får du ét år, eller også får du ingenting. Det kan ikke være rigtigt, mener han.
Ingen har noget liggende
Derfor gik Jan Olsson i gang med at undersøge, om han kunne bevise, at han også har arbejdet som ung mand.
Hans arbejdsliv har blandt andet været ved BaneDanmark. Og 28 år som kommunal specialarbejder inden for det grønne område, senest i Høje Taastrup Kommune.
Som ung var Jan Olsson i Bilka og gik med aviser for Berlingske.
– Jeg har arbejdet, siden jeg var 18 år som arbejdsmand, fortæller han.
Derfor har han kontaktet både Rigsarkivet, Salling Group, som ejer Bilka, og Berlingske.
Har du også problemer med at få Arne-pension?
Men forgæves. Ingen havde noget liggende.
En anke til Ankestyrelsen gav heller ikke medhold: Sådan er reglerne, lød beskeden til Jan Olsson.
Har aldrig været meningen
Arne-pensionen er langtfra den succes, som politikerne havde regnet med. Det er kun omkring hver anden kvinde og tre ud af fire mænd, der får ja, når de søger om Arne-pension.
I dag er under 11.000 på Arne-pension.
– Det bekymrer os i 3F. Arne-pensionen skulle være en værdig vej ud af arbejdsmarkedet for personer med et langt arbejdsliv bag sig. Mens man stadig kan nå at få nogle gode år med sin familie, siger 3F’s arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen.
3F mener, der kan være flere forklaringer på, at ordningen ikke er så brugt som ventet.
– Det kan være ydelsen – at den ikke er høj nok. Det kan skyldes orlovsordningerne fra 90’erne, som ikke tæller med til anciennitet. Eller at lovgivningen er for stram, når man skal afgøre anciennitet, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.
– Derfor holder vi et skarpt øje med det – for det har aldrig været meningen, at ordningen skulle løbe ud i sandet. Derfor har 3F også foreslået en række forbedringer, fortsætter Jesper Grunnet-Lauridsen.
Sidste del af arbejdslivet tæller ikke
Jan Olsson fortsatte i sit job indtil august sidste år. Så orkede han ikke længere, men valgte at gå på den efterløn, som han havde holdt fast i.
Hans lokale 3F-afdeling i Høje Taastrup hjalp ham med at regne på, hvad der bedst kunne betale sig. Det blev nogenlunde det samme. Jan Olsson opfordrer andre til at tale med deres 3F-afdeling, før de beslutter sig.
Samtidig synes Jan Olsson, det er underligt, at de arbejdsår, man har, efter man er fyldt 61, slet ikke tæller med til Arne-pension.
– Jeg har arbejdet flere år ekstra, ligesom mange andre gør. Men det får man ikke noget for, siger han.
Til april fylder Jan Olsson 67 år, og så går han på folkepension.