Nu varer det ikke længe, for Arne-pensionsalderen stiger. Det er højere folkepensionsalder, som trækker Arne-alderen med op.Foto: Robert Wengler
Fra 1. januar må du vente med at søge Arne-pension, til du fylder 62 år. Se her, hvem der først bliver ramt – og hvem der er sluppet billigere.
Lene Petersen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Nu slår stigningen i folkepensionsalderen snart igennem på Arne-pension.
Er du fra 1965, kan du først søge som 62-årig, og arbejdskravet er 43-45 år - og folkepensionsalderen er 68 år.
Årgang 1965 er den første, der rammes af højere Arne-alder.
For årgang 1964 kan stadig søge som 61-årige, og arbejdskravet er 42-44 år, selvom deres folkepensionsalder også er 68 år.
Forestil dig, at din svoger lige er fyldt 61 år. Han kan få folkepension, når han bliver 68 år.
Du er ét år yngre – du fylder 61 næste år. Din folkepensionsalder er også 68 år.
Men hvis I kommer til at kigge på, hvornår I hver især kan søge om Arne-pension, så er det dig, der kommer til at stå med en lang næse: Du skal nemlig arbejde ét år længere end svogeren, før du kan søge om Arne-pension. Du skal vente med at søge, til du er 62 år.
Det vil sige, at du have arbejdet mindst 43 år for at få ret til Arne-pension. Din svoger? Han kan nøjes med 42 år for at få samme ret.
Også selvom jeres folkepensionsalder altså er den samme.