Ugens pengetricks: To ting du skal tjekke i din bank lige nu

Ugens nyheder og tips, der kan gøre en forskel for din privatøkonomi – kort og kontant.
Vil du gerne sikre din opsparing mod inflation? Og vil du gerne undgå at betale de højeste gebyrer i banken?
Så er virkeligheden, at du bliver nødt til at kigge din banks tilbud efter i sømmene. Gerne en gang om året.
Nye tal viser, at nogle bankkunder bliver snydt, hvis de lader stå til.
Tjek om du er en af dem⬇️
🚨Ugens fælde
Har du også lagt mærke til, at flere og flere glemmer at bruge blinklyset i trafikken?
I en rundspørge foretaget af YouGov for Gjensidige siger fire ud af ti, at de dagligt oplever bilister, der glemmer lige netop det.
Men skulle du være i tvivl, så er det en dyr fornøjelse at blive knaldet for den forglemmelse.
Bliver du taget, risikerer du en bøde på 1.000 kroner.
💡Ugens tip
Vidste du, at det bliver mere attraktivt at arbejde helt hen til pensionsalderen og lidt efter?
Næste år indføres der et ekstra beskæftigelsesfradrag til alle beskæftigede med 1 eller 2 år til folkepensionsalderen.
Samtidig stiger seniorpræmien markant. Den gives til dem, der arbejder 30 timer om ugen et eller to år efter folkepensionsalderen.
Ugens tjek
Udnytter du muligheden for at få gavn af de variable elpriser?
Det spørgsmål er blevet endnu mere aktuelt, efter det fra oktober er blevet muligt at følge elprisen kvarter for kvarter og indrette sig efter det.
Mange danskere har dog stadig en fastprisaftale med deres elselskab og har derfor ingen motivation til at spare. For langt de fleste er det en dårlig forretning.
Fik du læst?
Der er fejl på op mod halvdelen af de lønsedler, som to 3F-løntjekkere får til gennemsyn. Se her, hvor der oftest er penge at hente på lønsedlen⬇️
Tak fordi du læste med!
Følg med om fredagen eller i Lørdagsguiden. Har du et godt tip eller et spørgsmål, vi skal kigge på?
