Ugens pengetricks: Planlægger du din pension rigtigt?
Foto: Henrika Hansen
Ugens nyheder og tips, der kan gøre en forskel for din privatøkonomi – kort og kontant.
Jesper Woldenhof
Journalist
100%
Annonce
Ugens pengetricks handler denne gang om en god nyhed: Vores arbejdsmarkedspensioner begynder for alvor at gøre en forskel for vores økonomi i pensionsalderen.
Men med de nye økonomiske muligheder opstår også et behov for at tænke mere over, hvordan vi planlægger at få udbetalt pengene.
Her har du stor indflydelse – men du skal tænke dig godt om⬇️
Hvis din løn har ændret sig, eller du for eksempel har købt en ny bolig, er det vigtigt, at du justerer forskudsopgørelsen. Det gælder også, hvis du forventer at køre mere eller mindre til arbejde i det nye år.
Hvis du gerne vil have ændringerne med på din næste lønseddel, skal du gøre det inden 20. januar.
Mere end en million af os har allerede været inde og ændre oplysninger i vores forskudsopgørelse, oplyser Skattestyrelsen.
Hvis du har din pensionsopsparing hos PensionDanmark, kan du glæde dig over, at dine penge er vokset pænt i 2025.
Eksempelvis har et medlem med en opsparing på 625.000 kroner fået 97.000 kroner ekstra ind på pensionskontoen i år. Det svarer til en samlet stigning på 15 procent, når man lægger pensionsindbetalinger og forrentning sammen.