Ugens pengetricks: Er du blandt dem, der får store pengegaver lige om lidt?
Foto: Henrika Hansen
Ugens nyheder og tips, der kan gøre en forskel for din privatøkonomi – kort og kontant.
Jesper Woldenhof
Journalist
100%
Annonce
Har du mistet overblikket over, hvordan din økonomi ser ud til næste år?🤔
Så er du næppe den eneste. Politikerne har vedtaget en lang række afgifts- og skattelettelser, som skal lægges oven i allerede planlagte skattelettelser.
Det korte af det lange er, at vi alle kan se frem til flere penge mellem hænderne.
Hvis du handler på nettet, kan du næsten ikke undgå at rende ind i tvivlsomme netbutikker.😑
Forbrugerombudsmanden får fortsat massevis af klager fra danskere, der oplever at modtage varer i markant dårligere kvalitet end ventet. Samtidig er det ekstremt bøvlet at returnere varerne.
De tvivlsomme netbutikker bliver mere avancerede og ligner i stigende grad de troværdige. Selvom myndighederne gør, hvad de kan, er det afgørende, at du selv har den kritiske sans med.
De gode råd er blandt andet:
Vær skeptisk hvis stort set alle varer er på tilbud, eller hvis priserne er skæve beløb såsom 186,72 kroner. Skæve beløb kan indikere, at priserne er maskinoversatte fra et udenlandsk firma.
Søg netbutikken frem via en søgemaskine for at se, om andre forbrugere advarer om svindel.
Slutningen på året nærmer sig, og supermarkederne har for længst sat pebernødder og brunkager frem.
Men selvom du måske synes, at der stadig er langt til jul, er det faktisk lige nu, at du skal tage en beslutning om din pensionsopsparing.💵
For i år er der en unik mulighed for at udnytte skattesystemet og give sig selv en julegave på skattefars regning.
Det kræver, at du er en af de 300.000 danskere, der betaler topskat i år, men slipper for det næste år, fordi topskatten ændrer sig.
Hvis det er tilfældet, har du mulighed for at udnytte dit højere skattefradrag i år til en ekstra indbetaling på din pensionsopsparing og dermed spare penge i skat. Det kan give flere tusinde kroner ekstra i pension.