Vi danskere har rekordmange penge stående i banken, men vi får mindre og mindre ud af det.
For vi har de fleste af vores penge stående på lønkonti, hvor vi for det meste får nul i rente.
Dermed bliver vores penge mindre og mindre værd på grund af inflation.
På trods af det dropper vi i stigende grad muligheden for at placere vores penge på opsparingskonti med lidt højere rente, viser tal fra prissammenligningstjenesten Mybanker.
Men hvad er egentlig det smarte at gøre med sin opsparing lige nu?
Fagbladet 3F har spurgt Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker, om gode råd.
Derfor dropper vi opsparingskonti Opsparingskonti er kendetegnet ved, at du binder dine penge i en periode mod, at du får en lidt højere rente, end du kan få på en lønkonto.
Men tal fra Mybanker viser, at danskerne har 19 milliarder kroner mindre stående på opsparingskonti sammenlignet med for et år siden. Det svarer til et fald på 10 procent.
Årsagen er ifølge Jens Hjarsbech enkel nok.
– Indtil for et år siden steg danskernes brug af opsparing med binding ret meget, fordi renterne steg. Men nu er der ikke længere stor fidus i at binde sine kroner særligt længe, når renten er så lav, som den er, siger han.
Lige nu får du typisk en til to procent i rente på en opsparingskonto med binding.
Jens Hjarsbech peger også på, at muligheden for at have fri adgang til sin opsparing fylder mere, når gevinsten ved at binde den falder.
For hvis du ønsker at få adgang til din bundne opsparing før tid, koster det mange steder et solidt gebyr. Derfor kan det altså ifølge Jens Hjarsbech få danskerne til at tænke, at det ikke er umagen værd.
Vi har fri adgang til pengene – men de bliver mindre værd
Men prisen for at droppe opsparing med binding er, at opsparingen ender på en lønkonto, der ofte giver nul i rente.
Med en inflation, som aktuelt ligger på omkring to procent, bliver dine penge altså løbende mindre værd.
Ikke desto mindre har danskerne altså flere og flere penge stående på løn- eller budgetkonti.
Ifølge Jens Hjarsbech tyder tallene på, at en del danskere går glip af en rentegevinst.
– Når indlånet i bankerne stiger hele tiden, og brugen af opsparingskonti med binding falder, må det betyde, at nogle går glip af muligheden for at få et afkast, siger han.
Overvej opsparingskonti alligevel Selvom du synes, at renten på en opsparingskonto ser lav ud, er det altså alligevel værd at overveje.
Hvis du ved, at du først skal bruge en del af din opsparing om et til to år, giver det ifølge Jens Hjarsbech stadig mening at binde dine penge.
– Der er ikke noget argument for ikke at bruge muligheden for at få 1,5 procent i rente over 2 år, hvis man ved, at man ikke skal bruge pengene før. Der er opsparingskonti stadig det bedste værn mod, at dine penge mister værdi, siger han.
Det er dog ikke sikkert, at din egen bank tilbyder helt så høje renter på opsparing.
Tjek derfor markedet for et bedre tilbud. Der er intet i vejen for at have en del af din opsparing stående i en anden bank.
Her er alternativerne til opsparingskontiHvis du først skal bruge din opsparing om tre år eller mere, kan investering være et alternativ.
Over tid har investeringer bredt set givet et afkast på 6-7 procent om året, og det kan virke endnu mere attraktivt, når renten i banken er blevet lav.
Men modsat opsparing i banken, er der en risiko for, at din opsparing kan falde i værdi på grund af udsving på markederne. Derfor er det afgørende, at du har en lang tidshorisont, når du investerer.
Alternativt kan du kigge på, om du har dyrere gæld, du kan afvikle hurtigere.
– At have dyre lån i banken, mens du har mange penge stående på en lønkonto til nul i rente, er nok ikke en god idé. Her kan man med fordel lave lidt aktiv gældspleje, siger Jens Hjarsbech.
Dyr gæld kan eksempelvis være billån eller forbrugslån – og i nogle tilfælde boliglån.
Ved at bruge opsparing på at afdrage gæld hurtigere, sparer du renteudgifter.
Dermed får du mere ud af din opsparing end ved blot at have den stående.
