Simon har 30 års erfaring: Sådan finder du dit næste job i byggebranchen
- Mange mestre vil gerne have nogen med erfaring, som kan lidt af hvert, siger Simon Hostrup Grønnemose. Men selvom man er ny, er der stadig mange muligheder.Foto: privat
Er dit netværk lille, fordi svendebrevet er nyt? Her får du gode råd og tips om at søge arbejde i byggebranchen fra en erfaren svend og faglig medarbejder i 3F.
Lene Petersen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
En nyudlært kan opleve, at det er sværere at finde job, blandt andet fordi nogle mestre kan foretrække erfarne håndværkere.
Simon Hostrup Grønnemose har 30 års erfaring fra byggebranchen og har hjulpet unge med jobsøgning og kontakter.
I artiklen får du flere af hans råd til, hvordan man kan opbygge sit netværk.
Er du nyudlært og på udkig efter dit næste job, er du måske i tvivl om, hvilke muligheder du har.
Sådan er det ikke for Simon Hostrup Grønnemose, som siden sommerferien har været faglig medarbejder i 3F Nordsjælland.
Efter 30 år i små og store byggefirmaer, erfaringer med alt fra at bygge badebroer, tag, service, nybyggeri, plus et par år som tillidsrepræsentant for kollegerne, så bugner hans mobiltelefon med kontakter.
– Det kan være lidt sværere at få job, hvis du er nyudlært. Mange mestre vil gerne have nogen med erfaring, som kan lidt forskelligt. Reelt tager det lang tid at blive dygtig til det hele, siger Simon Hostrup Grønnemose.
Gennem årene har han givet gode råd til masser af unge håndværkere om at finde arbejde og delt ud af sine kontakter. Her får du nogle af hans tips.