Penge tilbage i skat? Her er fire ting, du bør overveje
Færre danskere forventer at forbruge deres overskydende skat i år.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Hvis du har fået penge tilbage i skat, så må du bruge dem lige, som du har lyst. Men her får du alligevel fire snusfornuftige råd, hvis du gerne vil styrke din økonomi.
Jesper Woldenhof
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
En rundspørge viser, at halvdelen af danskerne vil lade deres overskydende skat stå på en bankkonto.
At sætte pengene i banken kan sagtens give mening, men du bør også overveje din gæld og eventuelt at investere.
3,8 millioner danskere kan fredag – eller kort efter – glæde sig over, at der stryger penge fra Skat ind på kontoen.
Pengene kommer fra for meget betalt skat, og de heldige får i gennemsnit udbetalt 6.621 kroner.
Det store spørgsmål er, hvad de skal bruges til – hvis overhovedet noget.
Faktisk viser en rundspørge foretaget af Epinion for Sampension, at halvdelen af os bare vil lade pengene stå på bankkontoen, skriver Fyens Stiftstidende.
– Det er en bemærkelsesværdig stor andel, som vil sætte pengene i banken – og også at den er markant større end andelen, der vil lade pengene gå til forbrug. Det skal nok også ses i lyset af, at danskerne som følge af Trumps handelskrig generelt er blevet mere usikre på og bekymrede for de økonomiske fremtidsudsigter, siger Helle Dalsgaard, chefrådgiver i Sampension til avisen.