Opsparing: Laver du også denne fejl?

En af de største myter om danskernes privatøkonomi er, at vi allesammen har en stor opsparing, vi kan trække på, hvis uheldet er ude.

Myten har sin baggrund i det astronomiske beløb, som danskerne samlet set har stående i bankkonti landet over. Seneste opgørelse viser, at vi har over 1.200 milliarder kroner stående.

Det lyder af meget, og mange danskere har helt sikkert nok stående til en økonomisk regnvejrsdag eller to.

Men mange danskere har stort set ingen opsparing til rådighed, hvis køleskabet står af, eller hvis brillerne bliver slået itu. Det har en særkørsel, lavet for Jyllands-Posten, tidligere vist.

Faktisk har 1,4 millioner danskere en opsparing på 25.000 kr. eller derunder.

Og spørger man Sydbanks forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, så kan selv de tal være optimistiske.

– Når 3 ud af 10 har mindre end 25.000 kroner stående i banken, så er det efter min vurdering reelt ikke opsparing, men penge som skal bruges til løbende forbrug eller regninger, siger hun.

Der skal med andre ord mere til, hvis du med ro i sindet vil kunne sige, at du har en opsparing, som reelt er et bolværk mod økonomisk uheld.

Nogle danskere har så lav indkomst, at det kan være vanskeligt at spare op, men hvis du har fornemmelsen af, at det vil være muligt for dig, så kan du blive klogere på opsparing her.

Lav en decideret opsparingskonto

Budget- og lønkonto skal altså ikke regnes med i en opsparing – med mindre du har større beløb stående, som du ved, at du ikke skal bruge i nærmeste fremtid.

Men hvis du reelt vil sikre dig, at du er i gang med at bygge en opsparing, så er du nødt til at skille tingene ad, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.

Derfor bliver du nødt til at lave mindst én konto mere i din netbank.

– Hvis vi skal i gang med at holde bedre styr på vores penge, så skal vi også lave flere konti. Hvis vi har det hele i én pærevælling, så har du ikke et klart billede af, hvor meget opsparing du har at trække på, siger hun.

Konkret foreslår hun, at du den første i måneden laver en fast overførsel til budgetkontoen og en fast overførsel til en opsparingskonto. Du kan selvfølgelig stadig bruge pengene, men du gør det lidt sværere, fordi pengene på opsparingskontoen ikke kan trækkes direkte fra dit betalingskort.

På den måde kan du gøre din økonomi lidt mere firkantet og nemmere at styre og sikre dig, at du får lavet en opsparing.

– Jeg plejer at sige, at man næsten skal gøre sig selv kunstigt fattig. Når de faste udgifter er betalt, så kan man nemlig nemt tænke, at resten af pengene er til resten af måneden. Men er de det? Vi skal blive bedre til at tage stilling til, hvad vi vil med vores penge, siger Ann Lehmann Erichsen.

Sådan skal du tænke gæld og opsparing sammen

For yngre mennesker, som eksempelvis lige er kommet på boligmarkedet, så kan der godt gå nogle år, før der bliver råd til at bygge en større opsparing, fordi der er dyrere gæld, som man gerne vil af med først. Her er det ifølge Ann Lehmann Erichsen fint at fokusere mest på gælden.

– Opsparing er ikke bare opsparing på en konto. Hvis man har en gæld, som det er en god idé at få betalt ned, så giver det mening at gøre det, men man skal selvfølgelig stadig have en konto, hvor der står hvad der svarer til en måneds nettoløn til uforudsete udgifter.

Her er det en god ide at tale med sin bankrådgiver om, hvad der giver bedst økonomisk mening. Tommelfingerreglen er dog, at man skal betale den dyreste gæld først.

Opsparing: Laver du også denne fejl?

Din reaktion

Alle reaktioner