Mange danskere har ikke en opsparing. Få ekspertens bud på, hvordan du kommer i gang.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Tænker du nogle gange, at du er den eneste, der har svært ved at spare op? Du er langt fra alene. Få gode råd til, hvordan du laver om på det.
Jesper Woldenhof
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Danskerne har over 1.200 milliarder kroner stående på bankkonti ifølge Nationalbanken.
Men de meget ulige fordelt. Mange danskere har ikke en opsparing.
Læs hvordan du kommer i gang med at spare op.
En af de største myter om danskernes privatøkonomi er, at vi allesammen har en stor opsparing, vi kan trække på, hvis uheldet er ude.
Myten har sin baggrund i det astronomiske beløb, som danskerne samlet set har stående i bankkonti landet over. Seneste opgørelse viser, at vi har over 1.200 milliarder kroner stående.
Det lyder af meget, og mange danskere har helt sikkert nok stående til en økonomisk regnvejrsdag eller to.
Men mange danskere har stort set ingen opsparing til rådighed, hvis køleskabet står af, eller hvis brillerne bliver slået itu. Det har en særkørsel, lavet for Jyllands-Posten, tidligere vist.
Faktisk har 1,4 millioner danskere en opsparing på 25.000 kr. eller derunder.
Og spørger man Sydbanks forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, så kan selv de tal være optimistiske.
– Når 3 ud af 10 har mindre end 25.000 kroner stående i banken, så er det efter min vurdering reelt ikke opsparing, men penge som skal bruges til løbende forbrug eller regninger, siger hun.
Der skal med andre ord mere til, hvis du med ro i sindet vil kunne sige, at du har en opsparing, som reelt er et bolværk mod økonomisk uheld.
Nogle danskere har så lav indkomst, at det kan være vanskeligt at spare op, men hvis du har fornemmelsen af, at det vil være muligt for dig, så kan du blive klogere på opsparing her.