Det kan være fornuftigt at forsøge at få ens penge til at yngle via køb af aktier.
Der er dog en række grundlæggende investeringstips , der er vigtige at kende. Man skal have indsigt i, hvordan aktier grundlæggende fungerer og giver afkast. Derudover skal man forstå, hvordan ejerskab i flere virksomheder samtidig er essentielt. Det kaldes spredning.
Begge dele er vigtige at forstå. Begge dele får du her en kort indføring i.
Sådan fungerer aktier og sådan giver de dig afkast Køb af en aktie giver dig ejerskab i en virksomhed. Det kan give dig værdi på to måder. Den ene er via aktiens handelskurs på fondsbørsen. Hvis kursen stiger, mens du ejer aktien, kan du sælge den med profit. Omvendt kan du tabe på salget af aktien, hvis kursen er dykket på det tidspunkt, du sælger.
Aktiers kurs er den pris, som køber og sælger bliver enige om i en handel. Mange ting påvirker kursen: Virksomhedens succes, fremtidsforventninger, samfundsøkonomiske udsving med mere. De fleste børsnoterede aktier stiger med tiden. Ét af virksomhedernes formål er nemlig, at skabe værdi for ejerne via kursstigninger.
Som aktionær kan man dog også tjene penge på noget andet. Det er udbyttebetaling. Mange virksomheder udbetaler nemlig en del af deres årlige overskud tilbage til ejerne. Det er normalt ikke så meget, men det kan alligevel mærkes.
Det er drønfarligt at satse på enkelte aktier Hvis en virksomhed eksempelvis får underskud, kan det sende aktiekursen voldsomt ned. Det udgør dermed et værdimæssigt tab for aktionærerne – i hvert fald hvis man er tvunget til at sælge aktien på det tidspunkt.
Det er utroligt svært at forudse, hvilke virksomheder der bliver vindere eller tabere. Derfor er ét af de klassiske investeringsråd at sprede sine investeringer. Det betyder, man køber ejerskab i flere virksomheder. Logikken er, at man måske taber penge på én aktie, men derimod tjener på de andre. Det er sund fornuft.
Problemet er, at aktiehandel koster gebyrer. Det kalder man kurtage. Den lider specielt små investorer under, da der altid er et minimumsgebyr. I flere banker er det 29 kroner. Hvis man for eksempel spreder sig over 20 aktier, skal man minimum af med 580 kroner. Det kan altså være dyrt at sprede sin risiko.
Investeringsforeninger er den klassiske løsning Der er heldigvis en let vej til at opnå spredning i sine aktier. Det er specielt relevant for nye investorer, der måske ikke har den store startkapital. Genvejen er at købe aktier i investeringsfonde.
Fondene kan være meget forskellige. Et eksempel kunne være en investeringsfond, der består af aktier i store og mellemstore danske virksomheder. Køber du en aktie i fonden, køber du i realiteten ejerskab i en lang række virksomheder. Måske 30 forskellige. Gør du det, så har du allerede spredt din risiko.
Bagsiden af den type aktie er en skjult omkostning. I mange investeringsfonde sidder der højtbetalte eksperter og bestemmer indholdet i fonden. De kaldes aktive fonde. Udgiften spiser lidt af dit afkast. Der er dog også det, man kalder passive fonde. De er blevet populære. Med god grund.
Indeksfonde er også værd at overveje Et eksempel på passive fonde er de såkaldte indeksfonde. Deres indhold af aktier afspejler forskellige aktieindekser. Et indeks skal forstås som en samling aktier. Det kan for eksempel være de 25 mest værdifulde virksomheder på Københavns Fondsbørs. Det indeks hedder C25.
Fordelen ved de passive fonde er, at der sidder ikke en dyr aktieekspert ved roret. Det er i stedet en computer, der har fået besked om at matche et indeks’ sammensætning. Det betyder, at de er relativt billige i drift. Sammen med spredningen gør det dem attraktive.
Hvis du handler via aktiesparekontoen eller bankernes nye investeringsrobotter kan du få let adgang til at købe dig ind i de fonde. De er samtidig lagerbeskattet. Det betyder, at skatten hvert år bliver automatisk afregnet – og det er ofte det mest attraktive for nye investorer.
Kilder: Arbejdernes Landsbank, Mybanker m.fl.
