Har du snydt dig selv? Seks ting du skal huske i nyt job
Det kan koste knaster, hvis du ikke er opmærksom, når du skifter job. Foto: Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
Du risikerer skattesmæk 0g andre ubehageligheder, når du skifter job. Få eksperternes råd til, hvad du skal huske.
Lasse Dalsgaard Engelbret
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Når du skifter job, er der en lang række ting, du skal holde øje med, siger to eksperter fra 3F.
Få gerne tjekket din ansættelseskontrakt og første lønseddel for fejl, lyder et af rådene.
Du bør også holde øje med overskydende feriepenge, og om du har samme pensionsfordele i dit nye job.
Derudover skal du huske at justere din forskudsopgørelse.
Spørg også altid efter en personalehåndbog på dit nye job, og få en skriftlig kvittering på, hvad du præcis har afleveret på dit gamle job.
Har du for nylig skiftet job – eller overvejer du at gøre det – så er du ikke den eneste.
46 procent af alle lønmodtagere overvejer nemlig at skifte job, og hver tredje lønmodtager under Dansk Arbejdsgiverforening tog sidste år springet til et nyt job.
Men er du ikke opmærksom, kan du ende med skattesmæk og andre ubehageligheder, når du skifter job, forklarer Gitte Bak Bragenholt, faglig medarbejder i Den Offentlige Gruppe hos 3F, og Svend-Åge Hansen, gruppeformand for Industri, Lager og Transport hos 3F Vejle.
De gør dig her klogere på, hvad du skal huske ved jobskiftet.