Du kan have tusindvis af kroner i “glemte” pensioner – tjek det her
De fleste møder Pensionsinfo, når ens bank vil give et langsigtet økonomitjek.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Banker og pensionsselskaber står bag hjemmesiden Pensionsinfo. Den er gratis at bruge og er faktisk en god genvej til at få overblikket over, om du er polstret til seniortilværelsen eller ej.
Nikolai Steensgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Pensionsinfo er et samarbejde mellem pensionsselskaber og banker, der giver overblik over ens pension og er gratis at bruge.
Gennem Pensionsinfo kan man se sin samlede pension fra alle danske pensionsselskaber.
Man kan beregne forskellige scenarier, herunder værdien af ens opsparing ved pensionering og konsekvenserne af ændret pensionsalder.
Det anbefales at tjekke sin pensionsinfo regelmæssigt, især hvis man skifter jobtype og indbetalingsniveau.
For mange er pension noget, man først interesserer sig for, når tilbagetrækningsalderen nærmer sig. Men der er faktisk gode grunde til jævnligt at holde øje med den – også selvom der er mange år til pensionen.
Årsagen er simpel: Du kan foretage valg i dit arbejdsliv, som kan gøre en markant forskel i seniorlivet. Heldigvis er det ikke så svært at få overblikket, som man skulle tro. Det skyldes et samarbejde mellem pensionsselskaber og banker, der hedder Pensionsinfo.
Hjemmesiden giver overblik, og den er gratis at bruge. Læs med her og se, hvad du kan bruge den til.