Er du ung og har ikke tænkt på pension? Her er guiden til dig
Et af rådene lyder, at unge kan tåle at tage en større risiko med deres pensionsopsparing. Foto: Tobias Nicolai
Pension kan føles uoverskueligt for unge – her er ekspertens 6 råd til dig, der skal til at spare op til alderdommen.
Sidse Marie Hansen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Pension kan være uoverskueligt og svært at forholde sig til som et ungt menneske.
Seniorrådgiver og forfatter til bogen ”Økonomi i den tredje alder”, Ulrik Munk Yde, giver seks råd til, hvordan du griber pension an.
– Hvorfor sku’ man spare op til en fremtid, der måske aldrig kommer?
Sådan lyder indledningen til Østkyst Hustlers’ album ”Verdens længste rap” fra 1995.
Det er usikkert, om de københavnske rap-drenge hentydede til pensionsordninger, men det kan være et nærliggende spørgsmål for mange unge:
For er pension overhovedet vigtigt, når man er under 60 år?
– Det er ret vigtigt. Men nok ikke på den måde, du regner med, lyder det fra Ulrik Munk Yde, der er seniorrådgiver og forfatter til bogen ”Økonomi i den tredje alder”.
Ulrik Munk Yde kommer her med en guide til, hvad du som ung skal være opmærksom på, når du skal planlægge din alderdom.
Og han har en stor tiltro til de danske unge:
– Unge mennesker kan jo godt se fornuften og relevansen i pension. De er jo skarpe i dag, de unge mennesker – meget skarpere, end vi var, indleder han.
Her er pensionsekspertens seks råd til, hvordan du skal gribe din pensionsopsparing an.