For lidt i løn på grund af dit køn? Se de nye redskaber

EU har vedtaget en række nye værktøjer, som kan sikre ligeløn og åbenhed om løn. Se dem her.
- Mange danskere vælger at lægge deres lønsedler frem, så alle kan se, hvad de tjener.
- Nyt EU-direktiv skal skabe åbenhed om løn og reducere lønforskelle mellem køn.
- Direktivet bekæmper forskelsbehandling baseret på løn, køn, seksualitet, etnicitet og handicap.
- Loven skal være implementeret senest i april 2026.
Fagbladet 3F har for nylig bragt flere historier om lønåbenhed, og flere 3F’ere har vist deres lønsedler frem.
Men selvom både dansk lovgivning og EU-regler i årtier har krævet, at kvinder og mænd får det samme i løn for samme arbejde, er der fortsat masser af uligeløn:
I Danmark tjener kvinder i gennemsnit 12 procent mindre end mænd. I EU ligger tallet på 13 procent.
EU har vedtaget nye regler, som skal være med til at mindske forskellen.
Det er sket i “Direktivet om løngennemsigtighed”. Det skal bekæmpe forskelsbehandling på grund af løn og udligne lønforskel mellem køn, seksualitet, etnicitet og handicap.
EU-loven er et direktiv. Det betyder, at hver af de 27 EU-lande skal finde ud af, hvordan det bliver realiseret nationalt.
Det kan ske via lovgivning eller via aftaler med arbejdsgivere og fagforeninger, for eksempel i overenskomsterne. Det blev vedtaget i april 2023. Der er tre år til at implementere det.
Her kan du læse om det vigtigste indhold:
