Denne pension er helt afgørende: Kan give dig tusindvis af kroner mere
For de fleste 3F'ere er det afgørende at få mest muligt ud af mulighederne i aldersopsparingen. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Aldersopsparing er en vigtig pensionsopsparing for de fleste 3F’ere. Her er, hvad du skal vide om den.
Jesper Woldenhof
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
For mange 3F'ere er det økonomisk fordelagtigt at indbetale mest muligt til den pensionsform, der hedder aldersopsparing.
Aldersopsparing fungerer i højere grad som en bankkonto med mulighed for nem udbetaling efter behov
Men pas på med at have flere aldersopsparinger - det kan let blive dyrt.
Det er blevet populært blandt mange 3F’ere at fiske mobilen op af lommen og tjekke, hvad pensionsopsparingen er vokset til siden sidst.
Men når vi ser det samlede beløb i kroner, glemmer vi let, at der ligger tre forskellige slags pensionsopsparing bagved: Ratepension, livsvarig pension og aldersopsparing.
Særligt aldersopsparingen kan være lidt overset, fordi den i kroner og øre er den mindste for de fleste. Men den har nogle særlige muligheder, der er vigtige for de fleste 3F’ere.
Bliv klogere på ordningen her med hjælp fra Anne-Louise Lindkvist, rådgivningsdirektør i PensionDanmark.