Benzin- eller elbil? Her skal du overveje at skifte
Under de rigtige forudsætninger kan en elbil være den billigste løsning for mange. Men som oftest kan det stadig økonomisk bedst svare sig at holde fast i den gamle benzinbil.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvis den høje benzinpris presser dit budget, er det måske tid at overveje elbil. Markedet udvikler sig hele tiden. Her er en status over, hvad du lige nu skal have ind i elbil-overvejelserne.
Nikolai Steensgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Markedet for elbiler ændrer sig hurtigt
Nye elbil-modeller bliver billigere og får længere rækkevidde
Elbiler har billigere drift, lavere afgifter og lavere renter på lån
Men elbilen er i mange regnestykker stadig dyrere end at holde fast i den gamle benzinbil lidt endnu.
Er du bilejer og kører benzin eller diesel, bør du holde øje med markedet for elbiler. Sagen er, at det ændrer sig hastigt lige nu. Både med hensyn til nye og brugte biler.
Den udvikling kan være vigtig for din privatøkonomi. Det skyldes, at transport til job er en stor post i manges økonomi. Det gælder især dem, der pendler langt.
FDM’s forbrugerøkonom Ilyas Drogu er heldigvis klar til at hjælpe. Her er hans råd til dem, der til dem, der er presset af brændstofprisen – og derfor overvejer elbil.