Fra pladesmed til havnearbejder og smørrebrødsjomfru: Her vil Karin blive til pensionen

Hun er uddannet smørrebrødsjomfru. Og pladesmed.

Og så har hun været havnearbejder, rengøringsassistent og passet udviklingshæmmede.

Men de sidste 19 år har Karin Skovgaard Nielsen passet sit arbejde som vaskerimedarbejder i virksomheden Elis Cleanroom i Holbæk.

– På det jobmæssige område dør jeg ikke nysgerrig, griner 55-årige Karin Skovgaard Nielsen, som er typen, der går op i sit arbejde.

På arbejdspladsen står en kasse, hvor medarbejderne kan skrive forslag til forbedringer. Kassen er gennem tiden blevet grundigt fodret af Karin Skovgaard Nielsen, som kan alle funktioner i vaskeriet og er afløser på flere poster.

Desuden er hun sikkerhedsambassadør og med i et kvalitetsteam.

– Jeg følger med i, hvad der sker. Jeg ved godt, at nogle kun arbejder for pengene. Men jeg synes ikke, man skal komme tomhjernet på arbejde. Vil du være en del af firmaet – også i årene frem – må du frem på banen. Vi skal fremad, mener hun.

Uberørt af menneskehænder

I de store haller på Elis – der er med i finalen om at blive årets arbejdsplads 2026 – vaskes der i store maskiner. Vaskeriarbejderne hænger det fugtige tøj op og kører det gennem en steamer.

Når det kommer ud, er det både tørt og foldet.

Nogle af dragterne pakker de i plastik, og pakkerne får automatisk et mærkat med størrelse sat på. Det er de dragter, som medicinalindustrien blandt andet bruger.

Her skal tøjet være sterilt. Uberørt af menneskehænder.

Sådan var det ikke, da Karin Skovgaard Nielsen blev ansat i 2007.

– Jeg glemmer det aldrig. Den første dag klokken seks fik jeg en stor vogn med 50 kilo t-shirts, som skulle foldes i hånden inden pausen klokken 8.30, husker Karin Nielsen, som har en hukommelse som en elefant, når det gælder tal.

Kundenumrene kan hun i hovedet.

Man kommer tæt på

Er du ny medarbejder i Karin Skovgaard Nielsens afdeling, er det også hende, der har ansvar for din oplæring. Sammen med en lille håndfuld kolleger er hun nemlig mentor for nye kolleger og har taget en mentoruddannelse.

– En ny medarbejder er næsten lænket til din hofte den første måned under oplæringen, fortæller Karin Skovgaard Nielsen.

Derfor er det også vigtigt, at der er et godt match.

– Det kan være udfordrende at være mentor. Men min holdning er, at alle skal have en chance. Nogle gange får gode spørgsmål fra de nye os gamle til at tænke os godt om, griner hun og tilføjer:

– Men det er kun en fordel. Så gør man ikke alting på rutine.

Og man kan godt komme tæt på, når man er mentor.

– Nogle gange har jeg også hjulpet med private ting, hvis nogen har brug for en hånd. Så ja – det kan næsten blive et venskab, siger hun.

Sammen med en kollega har hun opfundet en tjekliste, hvor nye medarbejdere sammen med deres mentor kan gennemgå, hvad de har lært – som at printe labels, forstå en pakkeinstruks og sortere tøj.  

Når skemaet er fyldt ud, er oplæringen færdig.

Blandt de skønneste mennesker

Den yngre Karin Skovgaard Nielsens rastløshed og trang til at skifte branche er helt væk i dag.

– Jeg er stadig typen, der gerne vil ud at opleve noget i fritid og ferier sammen med min mand. Og jeg vil gerne uddanne mig noget mere, men det skal ikke være på en anden arbejdsplads.

– Her vil jeg gerne blive blandt de skønne mennesker, som jeg arbejder med, indtil min pension, fastslår hun.