Nick var tæt på at give op: Særligt job har skabt ro i hans liv
Nick måtte kæmpe hårdt for at komme i gang med det, han drømte om. Som mange andre ventede han flere år på et fleksjob.
- Nick, 37-årig lagerarbejder fra Fredericia, er skiftet fra sygedagpenge til fleksjob - hvilket nærmest har ændret hans verden.
- Kommunen tøvede i sin tid med at visitere ham til fleksjob, men efter lang kamp fik Nick endelig godkendt et fleksjob i oktober.
- Lokal 3F-socialrådgiver estimerer, at der typisk går 2-4 år, før man som arbejdsskadet kan forvente, at man har et fleksjob på hånden - og det er en lang proces, der kan sætte sig hårdt hos borgeren.
Den 37-årige lagerarbejder Nick fra Fredericia er ikke i tvivl, når han skal beskrive den kæmpe forandring, det har gjort, at han har sagt farvel til sygedagpengene:
– Det er en helt anden verden, jeg er landet i.
Sidste år fik han nemlig det fleksjob, han har kæmpet for, siden en arbejdsulykke i 2021 spændte ben for et job på fuld kraft.
– Fleksjobbet har virkelig skabt noget ro i mit liv, fortæller han.
Fagbladet 3F talte første gang med Nick i november 2024.
Her var han på tredje år ude i en strid med kommunen om et fleksjob, han havde på hånden hos den arbejdsgiver, hvor ulykken også skete.
– Hvis alt var gået efter proceduren, ville Nick kunne have startet på sit fleksjob for lang tid siden. Nu er vi i stedet slået tilbage til start, sagde hans daværende socialrådgiver fra 3F Vestfyn, Given Perera Shreekuma, i november 2024.
Det var faktisk mest det lange sagsforløb, der for alvor gjorde Nick syg. Den dag i dag kæmper han med en blanding af stress, depression og social angst.
– Jeg var meget hårdt ramt – og man glemmer ikke bare lige fire år. Jeg arbejder stadigvæk på at lægge hele forløbet bag mig, blandt andet ved at gå til psykolog, siger Nick i dag.
Forkert at man skal råbe op
Et fleksjob er et job på særlige vilkår for personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat.
Som Fagbladet 3F har haft fokus på den seneste tid, kan der ofte ske fejl i lønnen, når man er fleksjobber. Men at man som Nick skal gå en lang vej for bare at få et fleksjob, er heller ikke unormalt.
Det bekræfter Ida Risom Dam, erfaren socialrådgiver hos 3F Høje-Taastrup.
– Jeg plejer at sige til medlemmerne, at det tager mellem to og fire år: To år, hvis sagen er helt åbenlys, og man står med en ansættelse i hånden. Og mindst fire år, hvis der er slinger i valsen.
Jeg var heldig med at have et firma, der blev ved med at bakke mig op, og en fagforening, der hele tiden stod bag mig.
37-årige Nick
Ida Risom Dam har siddet med på sidelinjen hos mange syge, nedslidte eller arbejdsskadede 3F’ere, der brændende har ønsket sig et fleksjob. Men hvor tiden bare gik og gik.
– Tre-fire år er efter min mening alt for lang tid. Det er så superærgerligt, at kommunerne ikke kan eller ikke vil eller ikke må tilkende fleksjob meget hurtigere, siger Ida Risom Dam – og uddyber:
– Det gør det svært, hvis folk for eksempel står med et fleksjob på hånden. Ofte er arbejdsgiveren jo på et tidspunkt nødt til at ansætte en anden i stedet for, siger hun.
Ti timer som “kontordame”
Heldigvis var Nicks arbejdsgiver villig til at gå langt for at beholde ham.
Da kommunen endelig fik godkendt Nick til et fleksjob i oktober sidste år, stod jobbet stadig klar til ham.
Nu arbejder han ti timer om ugen på lageret.
– Truckkørslen er lagt på hylden. Jeg er nok mere “kontordame”, kalder Nick det selv.
– Men det er forkert, at man skal råbe så meget op, før der sker noget, siger han.
Den lange proces gør også ofte, at dét, der kunne have været et fleksjob fra starten, i stedet ender med en førtidspension, fordi folk bliver slidt ned af at være i systemet.
Ida Risom Dam
Som socialrådgiver prøver Ida Risom Dam at hjælpe medlemmer som Nick med at rumme frustrationerne over, at tingene frem og tilbage med kommunen tager så lang tid.
– Den lange proces gør også ofte, at dét, der kunne have været et fleksjob fra starten, i stedet ender med en førtidspension, fordi folk bliver slidt ned af at være i systemet, siger Ida Risom Dam.
Det ville give langt bedre mening at få folk hevet væk fra sygedagpenge så hurtigt som muligt, tilkende dem et fleksjob – og så justere det til undervejs, mener hun.
– Min påstand er, at det ville holde mange flere i selvforsørgelse i længere tid.
Lære at leve med
Også forskere har haft kritisk fokus på, at borgerne opfatter vejen til et fleksjob som meget lang og uoverskuelig.
På et tidspunkt var Nick så langt ude, at han bare ønskede at dø.
– Jeg var heldig med at have et firma, der blev ved med at bakke mig op, og en fagforening, der hele tiden stod bag mig. Men jeg føler med dem, der bare bliver fyret fra deres firma og bare er overladt til dem selv og må hænge i, siger Nick.
Efter fleksjobbet er kommet på plads, har han kun roser til overs for Fredericia Kommunes fleksjobafdeling.
– Men de fysiske og psykiske mén skal jeg lære at leve med, siger han.
Fredericia Kommune ønsker ikke at kommentere den konkrete sag.
Nick vil ikke have sit efternavn frem, da han ikke ønsker, at læsere opsøger ham for at spørge ind til sagen. Navnet er Fagbladet 3F bekendt.