Selv med en ødelagt arm kæmper Inge stadig for kollegerne

Selv på nedsat tid og med en “Skipper Skræk-arm” står Inge stadig i spidsen for kollegerne som tillidsrepræsentant.
- Inge Johansen, 64 år, har skader fra en rideulykke, der forhindrer hende i at arbejde på fuld tid
- Trods begrænsninger har hun et meningsfyldt arbejdsliv i fleksjob hos Nordic Sense i Silkeborg
- Som mangeårig tillidsrepræsentant er hun aktiv og engageret i arbejdslivet og fagligt arbejde
Selvom du har skavanker, som gør, at du ikke kan arbejde fuld tid, og selvom der er mange ting, du ikke kan, så kan du sagtens have et meningsfyldt arbejdsliv.
Det er Inge Johansen, 64 år, et omvandrende bevis på.
– Jeg føler, at jeg bliver anerkendt og respekteret som alle andre, siger Inge Johansen.
Det er godt ti år siden, hun kom til skade, men hun mistede ikke kollegernes opbakning.
Hun var tillidsrepræsentant, før hun kom til skade. Og det er hun stadig.
Biceps-sene sprang
Vi skruer tiden tilbage til 2015.
Inge Johansen skulle ud at ride og trak afsted med hesten. Pludselig blev den nervøs for noget, begyndte at danse rundt om hende og gav så et ryk bagud med hovedet.
I dag har jeg en Skipper Skræk-muskel med en bule på overarmen
Inge Johansen
– Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke sansede at give slip. Så jeg fik et ordentligt træk i skulderen, så min biceps-sene sprang, fortæller hun:
– Den har siden sat sig fast på min overarm, så i dag har jeg en Skipper Skræk-muskel med en bule på overarmen, fortæller hun.
Flere operationer har ikke hjulpet. Armen bliver ikke bedre.

Kunne ikke længere arbejde i produktion
Virksomheden, hvor Inge Johansen har arbejdet i sammenlagt 33 år, er Nordic Sense i Silkeborg. Nordic Sense laver plejeprodukter som creme og sæbe til kroppen for forskellige varemærker.
– Det var hele tiden planen, at jeg skulle tilbage, fortæller Inge Johansen.
Men så fulgte to år med sygemelding, udredning og afprøvning af, hvad og hvor meget Inge Johansen kunne klare.
– Desværre kunne jeg ikke holde til at være i produktionen, selvom firmaet købte støtte til min skulder, fortæller hun.
(teksten fortsætter efter billedet)

Fleksjob fjernede bekymring
Perioden var svær.
– Jeg var bekymret for, hvordan min kolleger så på det, når jeg var nødt til at gå tidligt hjem, fordi jeg ikke kunne mere, eller jeg skulle til test og kontrol, siger Inge Johansen.
Men da der var gået to år, og det hele var faldet på plads med fleksjob, faldt der en sten fra hendes hjerte:
– Det var som om, det blev lovligt at arbejde på nedsat tid, og mine skader var ikke for sjov, husker hun.
En mulighed for fleksjob opstod, da der blev et ledigt job i kantinen på 18 timer om ugen.
I dag møder Inge Johansen derfor ind 7.30, laver morgenmad til kollegerne, og rydder væk igen. Hun ordner også arbejdstøjet for de cirka 25 kolleger i produktionen hver dag.
– Det fungerer fint, fordi jeg kan veksle mellem forskellige opgaver. Min arm bliver hurtigt træt og tung, og jeg har ikke mange kræfter i den, fortæller hun.
Tit er der en kollega, som giver et nap med at bære, når hun får varer hjem til køkkenet.
Alle har mit nummer, og hvis nogen har brug for mig, kommer jeg over, selvom jeg har fået fri
Inge Johansen
Kolleger kan altid ringe
Hvervet som tillidsrepræsentant kan man godt have, selvom man er fleksjobber og på nedsat tid, mener Inge Johansen:
– Alle har mit nummer, og hvis nogen har brug for mig, kommer jeg over, selvom jeg har fået fri. Jeg bor heldigvis tæt på. Men det sker ikke så tit, og vi har det godt her, mener Inge Johansen, som ikke har planer om at stoppe, med mindre helbreddet bliver dårligere:
– Jeg kan godt lide min hverdag, siger hun.

Hun er interesseret i det faglige arbejde, sidder i samarbejdsudvalget i virksomheden, tager på kurser for tillidsrepræsentanter, og har også siddet i bestyrelsen i den lokale 3F-afdeling Bjerringbro-Silkeborg.
Hun er også aktiv i den lokale klub for fleksjobbere i 3F-afdelingen.
– Det vil jeg opfordre andre fleksjobbere til. Man får meget ud af det, siger hun.
