Nu advarer hun andre: Heidi fik for lidt i løn i fleksjobbet
Da Heidi Agervig Jensen fik et fleksjob, manglede der flere gange penge på kontoen. Nu hjælper hun andre med at tjekke, om de får den løn, de har ret til.
- Heidi Agervig Jensen mistede sit job efter en diskusprolaps for fem år siden
- I dag har hun et fleksjob som buschauffør, men oplevede flere gange at der var noget galt med lønnen fra kommunen
- Fagforeningen hjalp hende med at få korrekt løn - men hun er ikke den eneste, og nu har hun været med til at starte en klub for fleksjobbere
En morgen for fem år siden, da Heidi Agervig Jensen bøjede sig ned for at tage strømper på, smuttede en ”skive” ud af ryggen.
– Jeg har aldrig prøvet noget, der gjorde så ondt, fortæller den 55-årige kvinde, som husker, at hun græd hele dagen.
Den morgen blev begyndelsen på et langt forløb, som endte med et 17-timers fleksjob til Heidi Agervig Jensen.
Og dermed også en ny indtægt bestående af løn plus fleksløntilskud fra kommunen.
Men det er ikke altid gået glat, og i dag har Heidi Agervig Jensen fået sig en mærkesag:
– Jeg vil hjælpe andre, så de ikke bliver snydt ligesom mig.
Mistede sit arbejde
Heidi Agervig Jensens rygsmerter var ikke nye, da ulykken indtræf for fem år siden. Men de var blevet værre over længere tid. Og efter dén morgen blev det ikke bedre, selvom hun både gik til kiropraktor og besøgte en ”klog kone”.
Tværtimod.
Da hun ikke længere kunne styre den ene fod, søgte hun læge og blev scannet: Det var en diskusprolaps. Hvis hun ikke skulle miste sin førlighed, skulle hun opereres hurtigt.
Kort efter mistede hun sit job i en fyringsrunde.
Det er jo en stor bekymring ikke at have et job. Jeg har altid arbejdet og bliver idiot af at gå hjemme
Heidi Agervig Jensen
Før diskusprolapsen arbejdede Heidi Agervig Jensen på en møbelfabrik i hjembyen Bjerringbro.
Hvad skulle hun så nu?
Var langt nede
Heidi Agervig Jensen husker, at hun var langt nede.
Nerverne i ben og fod havde taget varig skade, så hun nu altid har ondt i venstre ben og ikke kan stå, sidde eller gå ret længe ad gangen.
– Det er jo en stor bekymring ikke at have et job. Jeg har altid arbejdet og bliver idiot af at gå hjemme, siger hun og tilføjer, at hun gik til genoptræning og kom i praktik for at få afklaret, hvor meget hun kunne holde til.
Efter et par år fik hun kørekort til bus – med jobgaranti – og arbejder i dag 17 timer om ugen ved PP Busser som fleksjobber. Og hun er superglad for at køre børn til og fra skole.
– Jeg har verdens bedste job. Jeg elsker de børn.
Hvor er pengene?
Et fleksjob er et job på nedsat tid med skånehensyn for folk med varig nedsat arbejdsevne. Arbejdsgiveren betaler løn for arbejdstimerne, og kommunen supplerer op for resten af timerne med et fleksløntilskud.
Men Heidi Agervig Jensens løn svingede fra måned til måned, og hun syntes flere gange, at der manglede penge.
Det gav ondt i maven op til lønningsdag.
– Jeg ringede flere gange til kommunen. Men de afviste blankt: Nej, der var ikke fejl, sagde de.
En dag gik hun til sin fagforening 3F Bjerringbro-Silkeborg med sine lønsedler.
Så tog fagforeningen over og hjalp hende, så hun i første omgang fik godt 4.000 kroner tilbage for fejl over et år. Senere blev der fundet yderligere knap 900 kroner.
Mange får ikke det, de skal
I 3F Bjerringbro-Silkeborg gik det op for faglig konsulent Anni Holmberg Poulsen og andre medarbejdere, at mange af fleksjobberne ikke får den løn, de skal have.
To medarbejdere er derfor blevet oplært i reglerne, så de kan hjælpe fleksjobberne med at rejse krav over for kommunen.
– Som udgangspunkt går man jo ud fra, at tingene er i orden. Men sådan er det langt fra altid, siger Anni Holmberg Poulsen.
Sammen tog hun og Heidi Agervig Jensen initiativ til at prøve at samle nogle af fleksjobberne, som er medlemmer i afdelingen.
Det blev til en fleksjobklub, hvor 15-20 mennesker mødes en gang om måneden og udveksler erfaringer og deler gode råd.
– Vi hører ofte, at folk har fået at vide, at som fleksjobbere kan det ikke betale sig at være medlem af fagforeningen. Men det er ikke sandt, siger Anni Holmberg Poulsen.
Kommune: Beregningsmetode er kompleks
Fagbladet 3F har spurgt Viborg Kommune, hvorfor der opstår fejl i fleksjobbernes løn, og hvad fejlene skyldes.
– Kommunen kan ikke entydigt vurdere, om fejlen skyldes manglende forståelse hos arbejdsgivere og/eller borgere. Det skal dog bemærkes, at beregningsmetoden på området er kompleks, og at reglerne kan være vanskelige at gennemskue, lyder det fra afdelingsleder Thomas Worm i et skriftligt svar.
Ifølge kommunen er det arbejdsgivernes ansvar at indberette ændringer i løn og lignende til kommunen til tiden.
Kommunen oplyser også, at den årligt af egen drift indhenter oplysninger, hvis tidligere oplysninger er over et år gamle.
– Det betyder, at Viborg Kommune udfører en ekstra manuel opgave i alle cirka 2.100 fleksjobsager årligt, lyder det.
I april var der i alt 100.983 mennesker i Danmark, som havde et fleksjob.