Elsebeth fik PTSD af jobbet: – Jeg var på vagt hele tiden

Fagbladet 3F kunne mandag fortælle om flextrafikchauffør Elsebeth Harlev, der brændte sammen efter 50 timers arbejdsuge i et presset arbejdsmiljø og fik erstatning for usaglig fyring.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var, da en passager kastede op på hende på vej ind i bussen.

Men konsekvenserne viser sig at være endnu større for den 54-årige flexchauffør.

Hun er blevet spyttet på, kradset i ansigtet og svinet til af psykiatriske passagerer i en sådan grad, fortæller hun, at hun nu har fået konstateret PTSD, som er anmeldt som arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – AES.

Er på vagt hele tiden

Det, der har slået benene væk under Elsebeth Harlev, er især to års kørsel med beboere på et botilbud i Nordjylland, hvis målgruppe er voksne med blandt andet selvskadende adfærd, udadreagerende adfærd, udviklingshæmning og demens.

– Jeg var på vagt hele tiden, når jeg for eksempel kørte beboere til deres dagtilbud. De har kradset mig, spyttet på mig og råbt og skreget. Jeg har også fået tommelfingeren vredet om, siger hun.

Læs Fagbladet 3F’s tema om livsfarlig Flextrafik her.

Hun fortæller, at der af sikkerhedshensyn er et stålbur omkring chaufføren, når de ansatte på botilbuddet kører med beboerne. Helt anderledes er det derimod for chaufførerne i Flextrafikken.

– Vi er fuldstændig forsvarsløse i vores flexbiler, hvor der ikke er nogen sikkerhedsforanstaltninger. Jeg er harm over, at vi bliver udsat for fare, siger Elsebeth Harlev, der først bagefter mærkede, hvor hårdt arbejdsmiljøet var for hende.

Ville hoppe ud af bilen

Den er også helt gal, når hun kører med passagerer fra psykiatrisk skadestue.

– Når vi henter dem, er de låst inde, og når vi afleverer dem, er det to-tre granvoksne mænd, der tager imod, fordi de ikke må være alene med dem, fortæller hun.

For nylig var det ved at gå galt med en kørsel med en patient fra netop psykiatrisk skadestue, der skulle køres til sengeafsnittet, fortæller Elsebeth Harlev.

– Ham var jeg virkelig utryg ved. Han prøvede at rejse sig op og åbne døren, mens vi kørte. Han ville ud at ryge. Jeg bremsede ned og fik ham på plads i sædet igen. Jeg var skidebange de seks kilometer køreturen varede, fortæller hun.

Kan ikke handle ind i Bilka

Elsebeth Harlev kan stadig blive rigtig ked af det og bryde sammen, når der bliver snakket om manglende sikkerhed og de svære ture i Flextrafikken.

Hun mærker PTSD’en i flere situationer. Hun kan for eksempel ikke handle ind i Bilka.

– Hvis der er høje lyde, for eksempel et barn, der skriger, så farer jeg sammen og må bare ud, fortæller hun.

Hårdere visitering

Elsebeth Harlev peger på, at en meget grundigere faglig visitering af passageren, vil kunne hjælpe meget på flexchaufførernes sikkerhed.

– Sådan, at potentielt farlige passagerer bliver sorteret fra og transporteret på en anden måde. De er også mennesker og skal behandles ordentligt, siger hun.

Elsebeth Harlev kørte med beboerne hver dag gennem to år, og det er en lettelse at slippe for de ture i hendes nyt job.

– Jeg kører stadigvæk som flexchauffør, men hos en rigtig god vognmand, hvor jeg kun kører de timer, som jeg magter. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer på fuld tid igen, siger hun.