Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Stadig flere østfirmaer udstationerer medarbejdere i Danmark. Arbejderpartierne og Dansk Folkeparti vil nu kræve, at firmaernes ansatte registreres af skattevæsenet.

Antallet af udstationerede østfirmaer vokser hastigt. Et flertal i Folketinget kræver en bedre registrering af firmaernes ansatte.

Nu kastes der langt om længe lys over et tal, der længe har befundet sig skjult i mørket: Hvor mange ansatte har de foreløbig 437 østeuropæiske firmaer, der har ladet sig registrere hos skattevæsenet som udstationerede i Danmark?

Svaret er interessant, ikke mindst set i lyset af, at antallet af udstationerede østfirmaer vokser hastigt. Bare i løbet af de seneste seks måneder er antallet af østfirmaer, der er registreret hos skattevæsenet, vokset fra 337 til 437, det vil sige med knap 30 procent.

Tallene er skjult i mørket

Et flertal i Folketinget bestående af Dansk Folkeparti sammen med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten er enige om nu at kræve en bedre registrering af de udstationerede firmaer, så også antallet af ansatte bliver klarlagt.

Hidtil har antallet af ansatte - og dermed i sidste ende den samlede volumen for de udstationerede firmaer - været overladt til enten stikprøver eller i værste fald gætterier.

Hverken SKAT, Udlændingestyrelsen eller Den Sociale Sikringsstyrelse har således noget eksakt bud på omfanget. Man finder heller ikke noget nærmere bud på antallet af udstationerede østeuropæiske arbejdere i den omfangsrige rapport, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for nylig udsendte om østarbejdere i Danmark.

Nemmere for myndighederne

- Det skal vi have gjort noget ved nu, lyder det optimistisk fra den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov.

Han er ikke i tvivl om behovet for bedre overblik og registrering af de ansatte i de udstationerede firmaer: Ifølge ham har også EU peget på behovet for mere indsigt og bedre registrering af østarbejderne.

- Vi skal have de oplysninger for bedre at kunne vurdere presset mod det danske arbejdsmarked. Og ikke mindst for at gøre det nemmere for myndighederne at afgøre, om den østeuropæiske arbejdskraft opholder sig lovligt i Danmark eller ej, siger han.

Tænk på skatten

Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti er heller ikke i tvivl om behovet for registrering af ansatte i udstationerede østfirmaer:

- Jamen, det er jeg helt sikkert positiv over for. En registrering vil da kun være rimelig, så der kommer bedre styr på, hvor mange østeuropæere der egentlig arbejder her i landet. Og også hvor de arbejder, ikke mindst af hensyn til sikkerheden på arbejdspladserne, siger Bent Bøgsted, der også peger på, at antallet af udstationerede arbejdere kan være interessant i skattemæssig henseende.

Kopi af ansættelsesbeviser

Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten har et konkret forslag til, hvordan en registrering af de ansatte kunne foregå:

- Når et firma skal udstationere medarbejdere til at arbejde i Danmark, kræver de danske regler i forvejen, at firmaet bliver registreret hos skattevæsenet i Tønder. Samtidig kan firmaet aflevere kopi af deres ansættelsesbeviser for de medarbejdere, der sendes til Danmark, foreslår han.

Også SF's Ole Sohn støtter en registrering, så myndighederne bliver klar over, hvor mange østarbejdere der er ansat, hvor lang tid og hvor henne.

- Ellers kan det jo blive vanskeligt for myndighederne at kontrollere, at der indbetales skat, når de har været her mere end et halvt år, siger Ole Sohn, der lægger vægt på, at nye regler om registrering gøres klare, ikke-diskriminerende og samtidig sikres mod misbrug.

Borgerlige: Intet problem

Derimod kan hverken den radikale arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday eller den konservative kollega Jakob A. Nielsen se behovet for en yderligere registrering.

- Vi har jo heller ikke styr på, hvor mange tyske arbejdere der er udstationerede i Danmark, så hvorfor skal vi egentlig vide det, når det drejer sig om polakker eller baltere, siger Elisabeth Geday, der minder om, at "vi lever altså i et Europa med fri bevægelighed over grænserne".

Jakob A. Nielsen opfordrer ligeledes 3F eller andre til at forklare, hvorfor det skulle være et problem, at udstationerede østarbejdere ikke er registrerede hos danske myndigheder:

- Man skal jo ikke opbygge kontrolsystemer bare for at få tiden til at gå, så hvis ingen kan pege på en god grund til ekstra registrering, så har jeg svært ved at se problemet, som han siger.

Kun fairplay i byggeriet

Ifølge arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg er Venstre opmærksom på problemet. Men regeringen har allerede taget hånd om det, forklarer han, gennem et ændringsforslag til skatteloven, den såkaldte Fairplay 2-kampagne, der forventes vedtaget inden sommerferien.

- Lovforslaget kræver nemlig, at alle østeuropæiske virksomheder, der arbejder som underentreprenører inden for bygge- og anlægsbranchen, skal oplyse til SKAT, hvem de har udstationerede i Danmark, forklarer Jens Vibjerg.

Det er sekretariatsleder Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet kun delvis enig i:

- Fairplay 2-forslaget gælder for det første kun for byggebranchen, og for det andet kun en del af branchen, nemlig hvor et udstationeret østfirma indgår som underentreprenør under en dansk hovedentreprenør. Men hvad med alt det byggeri, der udføres for private bygherrer, og hvad med andre brancher som for eksempel landbrug eller service, spørger Gunde Odgaard, der derfor støtter registrering af ansatte hos alle udstationerede østfirmaer.

- Skal det være til at leve med for østfirmaerne, skal kravet om registrering dog først gælde fra første arbejdsdag, siger Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet.