Dagpengene leverer ikke den tryghed, som folk har brug for

Dette er debatindlæg. Det er udtryk for skribentens egen holdning.

Angsten for et liv på smalhals som arbejdsløs breder sig.

Sådan lød en overskrift for nylig i Politiken.

Baggrunden var en undersøgelse fra Aalborg Universitet, som viste, at 62 procent af medlemmerne i a-kasserne mener, at den økonomiske tryghed på dagpenge er ”alt for lav” eller ”lidt for lav”.

Det er højere end i tidligere målinger.

Jeg er egentlig glad for, at undersøgelsen er lavet. For det understreger dét, vi godt vidste i a-kassen: Nemlig at dagpengesystemet ikke leverer den tryghed, som folk har brug for.

Føler sig ikke godt nok dækket

Den maksimale sats er på 22.000 kroner i dag, dertil kommer et ekstra tillæg, som mange kan få, så man når op på godt 26.000 kroner i de første tre måneder.

Men det ér en realitet, at mange ikke føler sig tilstrækkelig dækket, hvis de bliver ledige.

En af grundene er, at dagpengene er blevet udhulet over en lang årrække, sammenlignet med udviklingen i lønnen.

En anden grund kan være de stigende udgifter til fødevarer eller bolig. Da jeg var ung, sagde man, at ”du skal ikke sætte dig dyrere, end du har råd til at gå på dagpenge i en periode”. Men som boligpriserne udvikler sig – særligt i København – så er det jo umuligt i dag.

Kort fyringsvarsel kræver økonomisk tryghed

Risikoen er bare, at det kan komme til at presse den fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som virksomhederne nyder godt af. For når vores medlemmer skal acceptere, at de kan blive fyret næsten med dagsvarsel, så skal de have en ordentlig dækning økonomisk, når de står uden arbejde.  

Hvis dagpengene bliver for ringe, kan den gensidige forståelse på arbejdsmarkedet sættes over styr. Og uden en solid dækning ved ledighed kan medlemmerne blive tvunget til at kræve længere opsigelsesvarsler. Hvilket vil hæmme arbejdsgivernes mulighed til at tilpasse arbejdsstyrken for eksempel på byggepladserne.

Private forsikringer udfordrer

Konsekvensen er også, – allerede – at mange jo tegner en privat lønsikring, hvor de kan få noget oveni dagpengene, hvis de mister jobbet. Tidligere var fagbevægelsen imod det. I dag er mange fagforbund med på at tilbyde private forsikringer.

Det udfordrer det fælles system yderligere.

For nylig foreslog formanden for Akademikernes A-kasse, at man eventuelt kan indføre forskellige forsikringsniveauer indenfor dagpengesystemet, så højtlønnede kan betale et højere kontingent og til gengæld få en højere dækning, hvis de bliver fyret.

Også højtlønnede skal være med

Jeg er enig i, at også den stærke ende af lønmodtagerne – med høj løn og lange opsigelsesvarsler – skal føle sig dækket ind af dagpengene. Systemet skal virke for alle. Ellers risikerer vi, at de stærkeste lønmodtagere forlader det fælles system og forsikrer sig selv.

Sådan må det ikke blive. Vi skal ikke have et A og B-hold.

Og løsningen er ikke private forsikringer – men skal ligge i det kollektive system, som alle betaler til.

Det har vi også løsningsforslag til i 3F. Vi foreslår blandt andet, at tillægget, som man kan få de første tre måneder, skal udvides til ni måneder, eventuelt med en aftrapning.

Det er afgørende at få forbedret dagpengesystemet, så vi ikke ender med en gruppe, der kører på 1. klasse udenfor det fælles system.