Se vild forskel: Lønnen stiger mens dagpenge halter gevaldigt efter
Værdien af dagpengene fortsætter med at falde, viser nye beregninger.
- Dagpengene er steget mindre end lønnen siden 2021, med 13,4 procent stigning i løn mod 5,4 procent stigning i dagpenge.
- Dagpengene burde være 1.500 kroner højere hver måned, hvis de var fulgt med lønnen, viser beregninger fra 3F's analyseafdeling
- A-kassen foreslår forbedringer til dagpengesystemet, herunder en forlængelse af beskæftigelsestillægget
- Der er behov for at gøre a-kassen mere attraktiv for ufaglærte og tilpasse den til fremtidens arbejdsmarked.
Du bliver stadig fattigere, når du får dagpenge, sammenlignet med hvis du fik løn.
For dagpengene er i mange år steget mindre end lønnen.
Siden 2021 er lønnen steget med 13,4 procent, mens dagpengene kun er steget med 5,4 procent.
Det betyder, at hvis dagpengene skulle have fulgt med lønnen – bare siden 2021 – så skulle de i dag være 1.500 kroner højere hver måned.
Det viser beregninger fra 3F’s analyseafdeling.
– Økonomisk sikring, når man er arbejdsløs, er den første prioritet for a-kassen. Dagpenge er vores kerneprodukt. Men desværre er kerneproduktet blevet udhulet gennem årene, sagde Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse.
Torsdag holdt a-kassen delegeretmøde i forlængelse af forbundets kongres i Aalborg.
Svigtet af politikerne
Siden maj 2023 har ledige, som har haft en god løn og været medlem af en a-kasse i længere tid, kunnet få et såkaldt beskæftigelsestillæg på knap 4.000 kroner om måneden. I tre måneder. Det fulde tillæg kræver en løn på godt 30.000 kroner om måneden.
Dagpengesystemet er fortsat et politisk omsorgssvigtet barn
Eva Obdrup
Får man tillægget, så er dækningen sammenlignet med lønnen langt bedre i de tre første måneder, mens man går ledig.
– Beskæftigelsestillægget var det første egentlige løft af dagpengenes dækning i årtier. Men dagpengesystemet er fortsat et politisk omsorgssvigtet barn. Derfor har vi udarbejdet en plan for, hvordan vi kan forbedre systemet, sagde Eva Obdrup.
Blandt andet foreslår 3F, at perioden med tillæg til dagpenge forlænges og aftrappes, så man fra fjerde til sjette måned får to tredjedele af beløbet, og derefter en tredjedel i tre måneder. En slags trappemodel.
A-kassens delegeretmøde – som er a-kassens øverste myndighed – fandt sted efter en periode med næsten historisk lav ledighed. Også lavere end før corona. De seneste år har ledighedsprocenten i 3FA ligget på cirka 4,5.
Væk med ventetid
På delegeretmødet var der også kritik af, at ledige må vente i flere uger, før de kan komme i gang med en uddannelse.
– Vi snakker altid om, at vi skal være dygtige. Men når man bliver ledig, skal man lige vente fem uger, før man kan komme i gang. Her skal politikerne lige råbes op, mente Sten Nielsen fra 3F Odense Bygningsarbejdere under debatten.
Det samme mente Betina Helsonghof fra 3F Køge Bugt:
– Vi mangler at få fjernet de fem ugers ventetid på at komme i gang med uddannelse, når man bliver ledig, sagde hun.
En hjælpende hånd
Generelt er næsten otte ud af 10 lønmodtagere medlem af en a-kasse. Men blandt udenlandske lønmodtagere gælder det kun seks ud af 10. Og blandt ufaglærte unge under 30 år, er det kun to ud af 10.
Derfor lagde forretningsfører Eva Opdrup op til debat om at gøre a-kassen mere attraktiv for ufaglærte unge.
Samtidig skal a-kasserne tilpasses til fremtidens arbejdsmarked med plads til mere fleksibilitet i arbejdslivet, hvor der kan være behov for at arbejde mindre i perioder – både for unge og seniorer.
– A-kassen skal være en hjælpende hånd og sparringspartner gennem hele arbejdslivet, sagde Eva Obdrup.
Ian Thomas Larsen fra 3F København mener, at a-kassen skal være mere for dem på arbejdsmarkedet, der har løs tilknytning.
– Vi skal være bannerførere også for vores prækære ansatte, som Wolt-budene, som ikke kan optjene dagpenge, fordi deres indkomst ikke kan godkendes. Alle skal samles op, sagde han under debatten.