Prisen på almindelige varer i supermarkedet som kaffe, smør og mælk er steget kraftigt de seneste år.
Efterhånden har almindelige, privatansatte lønmodtagere via deres overenskomster fået indhentet de stigende priser.
Men der er andre, der stadig halter bagefter.
Det gælder blandt andet ledige på dagpenge.
I dag ligger dagpengene relativt set 5-6 procent lavere end før inflationskrisen. Så selvom dagpengene er steget målt i kroner, kan du købe mindre, fordi priserne er steget.
Det betyder, at ledige med dagpenge er blevet relativt set fattigere, viser tal, som 3F’s økonomer har regnet på. Omregnet til kroner, skulle dagpengene i dag være cirka 1.200 kroner højere pr måned, hvis de skulle være på niveau med før corona-perioden og tårnhøj inflation.
Ifølge Anita Vium, direktør for brancheforeningen Danske A-kasser, rammes ledige dobbelt:
– Mennesker, der er ledige, har ikke så meget at rutte med. At dagpengene halter bagud, gør ekstra ondt, fordi priserne er så høje, siger hun.
Langsom udhuling
I et lidt længere perspektiv er dagpengene langsomt blevet udhulet i forhold til lønnen. For selv om dagpenge og andre overførsler bliver reguleret i takt med løn og priser – med to års forsinkelse – har der i årevis været en ”mindreregulering”.
Senest er det afskaffelsen af Store Bededag, som ledige ikke kompenseres for. Det koster en mindreregulering på 0,45 procent årligt.
– Det betyder bare, at dagpengene kompenserer mindre og mindre for den løn, man plejer at få. Måske tænker man ikke over det, når man har arbejde. Men man risikerer at få en grim overraskelse, hvis man bliver ledig og opdager, at dagpengene ikke dækker så godt, som de har gjort for 10 år siden, siger Anita Vium fra Danske A-kasser.
Den reelle indkomst gik ned
De fleste har en vis fremgang i deres reelle indkomst, målt over længere tid.
– Men den reelle indkomst for dagpengemodtagere gik ned efter inflationskrisen, siger 3F’s arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen.
Han siger, at tallene for 2025 er et delvist skøn, da inflationen for hele året af gode grunde ikke kendes endnu.
– Men købekraften blandt dagpengemodtagere er i år ikke på niveau med før corona, og det ser heller ikke ud til, at den kommer det næste år, siger han.
Kommer dagpengene aldrig op på samme niveau igen?
– Jo forhåbentlig. Købekraften er på vej op igen, og tabet er formentlig indhentet igen om nogle år, mener Jesper Grunnet-Lauridsen.
Svært at få pengene til at slå til
For nylig viste en undersøgelse, at danskerne generelt er ret tilfredse med livet. Det gælder særligt dem, der tjener gode penge.
I den anden ende af den skala er der mennesker, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. I 2024 var der knap 13 procent af danskerne, der svarede det. Men godt 27 procent af dem, der er udenfor arbejdsmarkedet svarede, at de har svært eller meget svært ved at få deres penge til at slå til, og i det tal er studerende og pensionister ikke talt med.
Hver femte af os vil have svært ved at betale en uforudset regning på 10.000 kroner. Men står man udenfor arbejdsmarkedet – igen uden pensionister og studerende – er det 40 procent.
Er du selv ledig og synes, det er svært at få pengene til at slå til? Så kontakt mig.
